Til Avin
Jeg har nævnt meget af nedenstående før, men nu gør jeg det igen. Jeg vil bede dig om at prøve at se tingene fra lidt flere sider, så din kritik kan fremstå lidt mere nuanceret.

Du skriver...
2)fordi jeg manglede reaktion fra andre MSU-medlemmer, da vi desværre er endt i en situation, hvor en såkaldt ”deling”/”gruppering” har fundet sted.

Ja, lad os blande flere ind i det, så vi rigtig kan få en splittelse!
I vil ikke tale indhold i redegørelsen, men kun om den deling i påstår bestyrelsen skaber med redegørelsen. Men hvis i nu tog indholdet i betragtning, så ville i forstår hvorfor denne redegørelse blev udarbejdet. For sandheden er, at redegørelsen er afledt af at Asmaa ”glemte” at meddele at MSU kun kunne udføre arbejdet for hende, men ikke have en officiel rolle. Der er kun den deling i selv skaber ved at tale om den, og fremhæver ”Vi holder med Asmaa” overfor ”Den onde bestyrelse”, der tillader at svare hende tilbage og vise at MSU aldrig kunne blive arrangør, på trods af hvad vi havde aftalt. Men det er i åbenbart ret ligeglade, og vil hellere tale om den onde bestyrelse, der skaber splittelse, men i samme åndedrag glemmer i hvad denne splittelse blev afledt af. Det er en meget unuanceret og ikke særlig konstruktiv kritik. Den splittelse i taler om ender snart med at blive en selvopfyldende profeti, og så kan i så stå der og pege ”hvad sagde vi”.

Du skriver...
1)fordi vi havde reageret ved at sende to mails (PRIVAT) ud til bror Uffe, som desværre ikke ville sende den videre til alle MSU-medlemmerne.

Prøv at udvis lidt forståelse for at man ikke bare lige sender mails ud til over 150 medlemmer, bare fordi man bliver bedt om det. Og slet ikke på baggrund af så usaglig en mail som Salis, hvor hun udtrykker, at hun slet ikke har gidet at læse redegørelsen færdig! At redegørelsen blev sendt ud til medlemmer er noget bestyrelsen har afgjort, men Uffe kan ikke bare sende de modsvar ud uden at bestyrelsen på en eller anden måde lige drøfter det først. At hele sagen nu ligger på forummet, er så en reaktion på at du vælger at åbne diskussionen der, frem for at udvise lidt mere tålmodighed, for var der gået meget mere end 1 dag efter at Uffe modtog de to mails, til at du poster dit indlæg! Hvis du følte at i blev så meget ignoreret, så kunne du have sendt dit brok indlæg privat til Uffe, hvor du kunne rykke ham for de manglende svar, inden at du valgte at bringe sagen ud i offentligheden. Og når du indleder en debat, så kan ikke regne med at, det kun er det du ønsker, der bliver bragt frem. Så at der nu er navne ude, det burde du have tænkt på inden du åbnede debatten, for ingen kan styre en debat 100 %.

Men det er fint nok at den er ude nu, men den følelsesladet tone det hele foregår i var jeg gerne foruden, og jeg så gerne lidt mere struktur og saglighed i jeres kritik. Det ligner nu mest bare brok for brokkens egen skyld, og det skaber splittelse.

Du kan med fordel læse mit svar til Hamad, hvis du er interesseret i at vide hvorfor redegørelsen blev udarbejdet og sendt ud.

Til Hamad
Wa aleikum assalaam

Endelig et konstruktivt indlæg, der formår at se lidt mere nuanceret på sagen. BarakAllahu feek.

Og ja, det er trist at se den her debat. Det giver jeg dig 100 % ret i. Som udgangspunkt, så mener jeg at så længe en debat foregår på et sagligt niveau, så er enhver debat ok for mig, men saglig er den her debat ikke lige just, desværre.

Du skriver at du synes det er forkert at sende redegørelsen ud. Det respekterer jeg, for det handler for dig om at undgå fitna. Men den fitna vi oplever herinde nu fandtes allerede før redegørelsen blev sendt ud, men her skulle redegørelsen netop sætte en stopper for alt den sladder og de spørgsmål man blev mødt med.

Planen med redegørelsen har fra bestyrelsens side fra dag 1 været at undgå splittelse. I stedet for at der blev talt i krogene, så skulle denne sag ud af verden én gang for alle. Derfor fik Asmaa også tilbudet om at komme med sin version, og bestyrelsen sin. Netop for at afslutte den sag, men der er åbenbart nogle der ikke vil afslutte sagen, men fortsætte.

Og det var aftalt allerede dengang MSU trak sig fra konferencen, hvor vi opdagede at MSU var ledet ind i arbejdet på så mange falske præmisser, at vi ikke længere kunne samarbejde med Asmaa. Så om redegørelsen var en god ide elle ej, det var i hvert fald aftalt. Men jeg synes stadig det er interessant hvordan debatten ledes væk fra indholdet, og over på at selve redegørelsen skaber splid.

Formålet med redegørelsen var kort sagt at:
1. Opfylde aftalen om at lave en redegørelse efter konferencen.
2. Svare på Asmaas anklager og kritik af bestyrelsen.
3. Redegør og dokumenter for bestyrelsen afgørelse overfor konferenceudvalget, som vi havde lovet dem tidligere.
4. Redegør overfor de øvrige medlemmer, da diskussionen var nået udenfor udvalget og bestyrelsen. (derfor blev den sendt ud til alle medlemmer)


Til Sali
Du er ikke medlem af konferenceudvalget eller ledelsen, så det er begrænset hvor mange møder du har deltaget i, og hvor meget du kender til sagen. Du havde end ikke læst redegørelsen færdig inden du kritiserede den på den groveste, men desværre kun med ”argumenter” som kun afslørede din egen manglede evne til at læse og forstå en tekst. Jeg kan ærlig talt ikke tage din kritik seriøs OG slet ikke når du offentligt vælger at bagtale en person (Noor) på forummet, der ikke er tilstede i denne debat. Hvad har hende og Asmaas forhold med denne sag at gøre? Skal vi nu alle begynde at skrive hvad vi har hørt Asmaa sige? Tænk hvis vi alle begyndte at hive små anekdoter frem med ”han sagde”, ”hun sagde” osv. Og hvad prøver du på at sige med at nogle imamer styrer MSU??? Igen, ingen argumenter eller beviser, men kun påstande.

Til Deniz,

Jeg har prøvet, at se tingene fra flere sider af, men jeg har desværre ingen forståelse eller respekt for jeres redegørelse. Sorry men det er sandheden. Du kan på ingen måder få mig til at acceptere det, desuden synes jeg at min kritik ikke kan blive mere nuanceret end den i forvejen er. De som vælger at misforstå mine indlæg, kan vel gøre det. Sådan er diskussioner vel. Men jeg har pointeret samt ytret det jeg gerne ville. PUNKTUM.

Ja, hvorfor skal alle medlemmer ikke reagere? Det skaber ikke splittelse. Tværtimod. Hamad har da reageret, og han er da kommet med sin helt egen mening omkring sagen og holder sig neutral. Esra har reageret og ikke en eneste af jer vælger at svare hende, på trods af hun skriver et så tankevækkende indlæg samt at hun vælger at forlade MSU. Hvor er bestyrelsen henne her? Der er flere derude, som også burde vide til det her, da det her handler om os alle.

Du nævner igen sympatien og det hele om ”Vi holder med Asmaa” vs ”Den onde bestyrelse” som du udtrykker det. DU vælger selv at kategorisere os som ”de gode” vs ”de onde”. Og det er forkert! Som jeg har sagt det i alle mine indlæg, så handler det her ikke om hvem man skal holde med. Det handler om jeres udstilling af et MSU-medlem! Uanset hvem det er, er det forkert! Og det ved I også godt selv.

Undskyld mig, men havde i forventet at få positiv respons? Det virker sådan siden i hele tiden prøver at få forståelse for nødvendigheden af hele redegørelsen. Sandheden er bare at redegørelsen er ikke andet end kritik af et MSU-medlem, derfor kan indholdet i princippet være fuldstændig ligegyldigt.

En anden ting, du snakker om saglighed hele vejen igennem. Fordi man er uenig, er man så ikke saglig nok i sine udtagelser? Ligesom du tager mine indlæg personligt, så tager jeg redegørelsen vildt personligt for er vi her for at dømme hinanden? Bare fordi I vælger at ligger bilag ind og får det til at se så professionelt ud, at det skal være saglig nok til, kan I så tillade jer at sende den ud til de 150-medlemmer? Hvorfor var det så nemt for jer at sende den ud til os, men mere kompliceret når der bliver svaret og reageret på jeres redegørelsen? Er det et brud på et tabu i MSU, hvis man er uenig? Den vedtægt kender jeg ikke til, men hvis den er en del af MSU, så må I endelig informere mig om det.

Ja, jeg brokker mig og det er også hele grunden til hvorfor den er lagt ud her samt at det netop er i ”brok” rummet. Jeg kunne ligesom Sali og konferenceudvalget ligeledes have sendt reaktion til bror Uffe samt været tålmodig. Men tror du det på nogen som helst måder havde hjulpet? Jeg er også en del af konferenceudvalget, og jeg så ikke at mail’en som Samia sendte til Uffe var ”go nok” eller for at bruge dit ord ”salig nok” til at 150-medlemmer skulle have den.

Desuden ser jeg på intet tidspunkt noget galt i min reaktion. Mit indlæg fejler intet, idet jeg prøvede at forholde mig så neutral som overhovedet muligt samt at se det fra begge sider. Jeres respons til gengæld handlede jo kun om at jeg skulle tage bort fra at et medlem rent faktisk blev udstillet så negativt (som man nu kan), og i stedet fokusere på indholdet i redegørelsen. Det kan ikke lade sig gøre når redegørelsen, uanset hvad det handler om, er under al kritik!

Som jeg har sagt det utallige af gange, så handler det her om hvordan i har valgt at takle en situation ved at udarbejde en redegørelse samt at kritisk udstille et medlem. Det er frygten for at det skal gentages igen at jeg reagere. For som man siger, Det er altid sværeste første gang. Anden, tredje samt den 150’ende gang er endnu nemmere.

Det er hvad det her handler om. Nu synes jeg ikke at jeg skal gentage mig igen og igen. For det er ikke det jeg åbnede diskussionen for. Det var, om vi kunne løse problemet bedst muligt. Men det ser ud til at I ikke ønsker at sætte låg på dette, ved at hele tiden snakke om saglighed, oprigtighed, etik osv osv. Jeg har været oprigtig i mine udtagelser, og jeg kan diskutere det i al evighed, for jeg handler retfærdigt her. Jeg har ikke brug for videnskab til at forstå det. Som en muslimsk pige, ved jeg hvad ordet retfærdighed betyder for mig og hvor vigtig en del den er.

Kære MSU-medlemmer – og andre der måtte læse med her.

Nu da debatten er flyttet ud i fuld offentlighed vil, jeg også benytte til at lufte en række synspunkter og stille en række spørgsmål.

Dette indlæg er ikke ment som personangreb mod nogen bestemte personer. Hvis nogen opfatter det sådan, beklager jeg på forhånd, men håber så samtidig, at man vil komme frem med det i stedet for at skjule det.
Jeg forsøger at gå efter bolden. Det gør det nu engang sjovere at spille. Personligt sidder jeg lidt med en fornemmelse af, at luften er gået af bolden.

Jeg vil for en god ordens skyld lige understrege, at jeg ikke føler nogen på nogen måder er gået efter mig som person, men udelukkende efter bolden, når jeg har diskuteret/kritiseret handlingsforløbet/redegørelsen med nogen. Jeg føler så absolut, at det har været muligt at debattere det her sagligt. Det er vigtigt at få med.

Jeg vil både kommentere på redegørelsen og på de indlæg der er kommet her på forumet.
Jeg håber man vil reflektere over spørgsmålene, kommentere sagligt på dem og gerne komme med gode argumenter (eller beviser, hvis man har sådanne) for eller imod nogle af de påstande jeg vil tillade mig af komme med.

En af de ting der kan være rigtig svært er, at se tingene med andres øjne. Specielt her hvor der er forskellige opfattelser af handlingsforløbet, af hvad der er blevet sagt og hvilke intentioner der ligger bag handlingerne og det der er blevet sagt. Men prøv også at se tingene med ”modpartens” øjne.
Det at ”modparten” har reageret som den har, behøver ikke nødvendigvis at være med det formål at skade nogen eller fordi den har en dårlig sag. Der kan være mange grunde at der bliver reageret som der bliver.

Avin spørger meget fornuftigt i overskriften om vi behøver den negativitet?
Nej forhåbentlig ikke, men når nu der er åbnet for posen med det beskidte snavsetøj, var det måske en oplagt lejlighed til, at få klaret storvasken med det samme, eller sagt på en anden måde: få lagt kortene på bordet. Når jeg læser indlæggene i denne tråd, virker det på mig som om der er en del snavs.

Da jeg i sin tid meldte mig ind i MSU, var det blandt andet på baggrund af Ramadan-Special. Det var fedt at se så mange engagerede mennesker lægge et stort stykke arbejde i at gennemføre et så flot arrangement, hvor dem der stod bag alle trak i samme retning for at gennemføre dette flotte arrangement. Siden har der i MSU-regi været afholdt en række andre gode og vellykkede arrangementer. Alle har trukket i samme retning, og så er det nu engang meget nemmere det hele.

”Åbenhed er et bærende element i foreningens grundlag” står der i foreningens FAQ på MSU’s hjemmeside. Det er rigtig fint – også at denne åbenhed gælder udadtil i forhold til personer der fx ikke har sin gang på SDU eller er aktive medlemmer af MSU – herunder journalister, ansatte på SDU med flere.
Jeg skal ikke lægge skjul på at jeg ikke synes det er særlig smart, at man ordner sit beskidte snavsetøj i fuld offentlighed. Jeg har svært ved at se hvordan det skulle kunne gavne MSU – og det er vel det det i sidste ende handler om. Redegørelsen giver jo ikke just noget positivt billede.

Med hensyn til redegørelsen har der for mit vedkommende været en række afgørende spørgsmål.
Jeg skal være ærlig at sige, at for mit vedkommende smagte redegørelsen ikke godt. Det var en bitter pille at skulle sluge (og den bitre smag er desværre ikke forsvundet).
Da jeg var klar over, at vi i bestyrelsen ikke ville kunne blive enige om forløbet i denne her sag, var det for mit vedkommende vigtigt, at det af redegørelsen klart og tydeligt fremgår, at ikke alle i bestyrelsen har samme opfattelse af forløbet, men at et flertal mener tingene er foregået på den måde det beskrives i redegørelsen. Det er der efter min mening også blevet lyttet til og det fremgår klart i redegørelsen. Derfor kan jeg også godt acceptere redegørelsen ud fra betragtningen om, at sådan opfatter et flertal i bestyrelsen at tingene er foregået. Hvis det ikke var tilfældet, havde et flertal i bestyrelsen vel heller ikke stemt for den…

Hvad jeg desværre ikke synes man har overvejet nok er, om det overhovedet var hensigtsmæssigt at sende redegørelsen ud…
Var det her overhovedet et emne der længere optog MSU-medlemmerne?
Jeg har hele tiden ment, at medlemmerne har haft krav på en redegørelse, men hvis sagen ikke længere optog medlemmerne, var der vel heller ikke noget krav. Så kan man så spørge sig selv om, for hvis skyld redegørelsen så er sendt ud for…
Jeg var selv fortaler for, at der skulle have været sendt en redegørelse (vel egentlig to redegørelser, da der jo er to forskellige opfattelser af handlingsforløbet) ud til medlemmerne, som det blev aftalt i bestyrelsen inden konferencen, men det var med udgangspunkt i, at den skulle sendes ud til medlemmerne lige efter konferencen, hvor emnet stadig var ”frisk”.

Asmaa meldte ud, at hun ikke ønskede at skrive en redegørelse, der kunne sendes ud sammen med bestyrelsens. Det havde måske været en oplagt chance til at få lagt låg på denne her strid og komme videre… Men måske er det godt vi nu får taget diskussionen og, forhåbentlig, får lagt alle kortene på bordet. Det kan dog kun tiden vise.
Men det ses tydeligt, at mens nogen opfatter det udsendte som en redegørelse, opfatter andre det som beskyldninger mod Asmaa.

Var det så et emne der virkelig optog medlemmerne da redegørelsen blev sendt ud?
Nogle mener sikkert ja, andre mener sikkert nej.
Jeg vil tillade mig at komme med et argument for et nej, ud fra efterspørgslen her på MSU’s debatforum. Der har, som jeg lige umiddelbart kan se det, ikke været et eneste indlæg om forløbet her på MSU’s forum – før efter redegørelsen blev sendt ud. Det tyder i mine øjne på, at det måske ikke har optaget medlemmerne voldsomt meget. Men det er naturligvis ikke nogen garanti for, at det ikke har optaget medlemmerne. Men dog et argument.

Man kan i øvrigt spørge, om dem der mener at der var en interesse for en redegørelse, også aktivt har gjort noget for at holde gryden i kog (og har haft en interesse heri) og, om dem der ikke mener der var en interesse heri, også aktivt har forsøgt at dysse det ned (fordi de havde en interesse heri)…

Kunne det her være afsluttet på en anden måde og bedre måde?
Ja til det første. Man kunne have undladt at udsende redegørelsen eller udsendt en anden form for udtalelse.
Måske til det andet, for det afhænger nok af øjnene der ser.
Da man med ret stor sandsynlighed alligevel aldrig bliver enig om forløbet i denne sag, havde det måske været bedre at udsende en kort redegørelse hvor man kort fortæller, at MSU og Asmaa var blevet enige om, at konferencen ikke længere skulle afholdes i samarbejde med MSU, da de oprindelige omstændigheder havde ændret sig…
Så kunne man også have brugt kræfterne på, at fortælle lidt om fremtidige arrangementer man har i støbeskeen. Det havde samtidig givet det fremadrettede perspektiv, og et element af tilgivelse, som jeg personligt savner i redegørelsen. Samtidig bliver ingen hængt ud.

Et par (eller flere) kommentarer til de indlæg der er kommet…

Avin spørger i sit første indlæg, om vi skal starte et nyt semester med at vi er delt op i to grupper (hhv. bestyrelsen og ”konferenceudvalget”)?
Nej det ville da være tåbeligt. Det er langt nemmere hvis alle trækker i samme retning og hjælpes ad. Og det har jo også vist sit værd ved en række fremragende arrangementer der tidligere har været afholdt i MSU.
For at det kan lade sig gøre, må man nødvendigvis mødes et sted. Da man sikkert aldrig bliver enige om hvad der er sket og hvem der bærer skylden for at det endte som det gjorde, vil det mest oplagte sted, set med mine øjne, være at mødes på midten. Se tingene med modpartens øjne, erkende at der er blevet begået fejl og, vigtigst af alt, tilgive for de fejl der er blevet begået – ellers får vi aldrig lagt ordentlig låg på denne sag og kommer ikke videre.

Der bliver spurgt om det er en personlig sag mod Asmaa.
Jeg vil stille spørgsmålet mere bredt: Bunder hele denne her sag og hele dette forløb i noget personligt?
Jeg har ingen direkte beviser, men jeg mener det også bunder i noget personligt.
Jeg har endnu aldrig oplevet, at en sag der ikke også involverer personlige følelser over for andre, er kommet så langt ud som denne sag er det.
Hvis det kun havde drejet sig om selve sagen, havde man med al sandsynlighed handlet mere rationelt end man har gjort under hele forløbet. Flere møder blev holdt i en sørgelig tone hvor man desværre ikke (kun) gik efter bolden. Det havde vel været muligt, hvis det ikke var personligt?
Havde man handlet rationelt, burde det have været en form sag at blive enige om, at MSU og Asmaa var blevet enige om, at konferencen ikke længere skulle afholdes i samarbejde med MSU, da de oprindelige omstændigheder havde ændret sig… Ingen grund til at komme med en masse beskyldninger.
Vurderet ud fra tonen under hele dette forløb, har jeg meget svært ved at opfatte det anderledes, end at en del af hele denne konflikt også bunder i noget personligt.

Uffe skriver i sit første indlæg, at redegørelsens formål var at få lagt låg på denne sag. Helt enig i, at der skal lægges et låg på denne sag. En redegørelse kunne måske have lagt låg på denne sag, hvis der var kommet en fra begge parter i denne sag. Nu er der så kun kommet en redegørelse fra den ene part i denne sag, men det er helt naturligt, at der nu også kommer en række modreaktioner og at det dermed blusser op igen. Ellers ville det kun være den ene parts synspunkter der kom frem, mens den anden part står tilbage i et noget dårligt lys. Så helt klart, at der komme modreaktioner, som det ses i denne tråd.
Nu hvor der er åbnet op, vil det være naturligt, at der også kommer en ”officiel” redegørelse fra den anden part. Mere om det senere.

Det nævnes, at bestyrelsen er blevet beskyldt for at have handlet uprofessionelt. Der argumenteres med, at MSU’s bestyrelse ikke er professionel. Som jeg ser det, behøver det ene ikke være lig med det andet. Fordi en bestyrelse ikke er professionel, behøver den ikke handle uprofessionelt. Der er også masser af eksempler på, at professionelle bestyrelser har handlet uprofessionelt.

At det har trukket ud med redegørelsen på grund af eksamener bør ingen klandres for og det mener jeg heller ikke er uprofessionelt. Det er trods alt arbejde der udføres i fritiden, og der har været eksamenstravlhed.

At de to omtalte mails ikke sendes rundt til alle på mailinglisten synes jeg er den rigtige beslutning. Skal alt sendes rundt via mail bliver det hurtigt uoverskueligt og nogle mener måske ikke det har modtaget det osv. Her har alle der er interesserede adgang til det og kan kommentere åbent på det.
Skal der sendes noget rundt pr. mail må det være en ”officiel” redegørelse fra konferenceudvalget – og/eller fra Asmaa.

Jeg mener, som Uffe også er inde på, det er vigtigt at få slået fast, at uenighederne primært bunder i mødet på Campustorvet onsdag den 14. februar 2007. Hvad der er blevet sagt tidligere, eller efterfølgende for den sags skyld, er ikke så væsentligt i den forbindelse. Bestyrelsen træffer beslutningen om at være med ud fra opfattelsen af hvad der er blevet sagt og lovet den dag. Det er, som jeg ser det, stridens kerne.

Sali skriver:

Jeg har skimtet bilagene og kan allerede her se flere fejl. I "redegørelsen" nævnes der at MSU ikke står i ansøgningen, mens man i bilag 4, som er ansøgningen, kan se MSU's navn nævnt flere gange i forskellige sammenhæng, endda i samme sætning som PAF!!!

Den skal vel ses sammen med det N.B. der anføres øverst på side 10 i redegørelsen. Her formodes det, at kun side 10 er en del af ansøgningen.
Jeg er selv i tvivl om hvor meget der er afleveret sammen med den egentlige ansøgning, men jeg gætter på side 11 og 12. Side 13 og 14 virker ikke som om de er skrevet med henblik på at skulle sendes sammen med ansøgningen. Men det er som nævnt kun gætterier – eller antagelser om man vil.
Ansøgningen giver ikke noget svar med hensyn til MSU’s rolle som medarrangør af konferencen. MSU er opført under ”arbejdsopgaver”. Det er i mine øjne ikke det samme som at man automatisk også er medarrangør.

Om den manglende profilering af MSU er et problem… Det afhænger vel af hvor vigtigt man finder denne profilering. Hvis man som forening går med i et projekt, blandt andet med det formål at profilere sig, er det vel et problem.

Neutralitetsprincippet mener jeg der skal værnes om. Det er vigtigt at MSU bevarer dette – både på papiret – og i praksis.
Det bliver nævnt, at neutralitetsprincippet blev brudt i forbindelse med filmaftenen. Det var åbenbart ikke et problem dengang som jeg erindrer det. Uffe skriver, at bestyrelsen var enig om, at det var en ukontroversiel – neutral – forening. Jeg husker heller ingen medlemmer beklage sig dengang.

Jeg er også enig med Uffe i, at der er forskel på at afholde en hyggelig filmaften, der foregår intern på SDU, og så en større konference der har mediernes/offentlighedens bevågenhed – ud fra hensynet til neutralitetsprincippet.

Men der bliver stillet spørgsmålstegn ved, om der blev brudt med neutralitetsprincippet i forbindelse med filmaftenen – det har jeg også selv spurgt kritisk ind til. Det at der bliver stillet spørgsmålstegn ved neutralitetsprincippet bør måske give anledning til at overveje MSU’s praksis i forhold til samarbejde med andre foreninger/personer i fremtiden.

- Vil man slet ikke samarbejde med nogen, for at være sikre på, at ingen er i tvivl om, at MSU er neutrale?
- Vil man, som nu, lade det være op til bestyrelsen fra gang til gang at tage stilling til den konkrete sag – med den risiko der er for, at nogle stiller spørgsmålstegn ved om man er neutrale?
- Vil man helt åbne op for samarbejde med forskellige foreninger/personer? Det betyder ikke, at man nødvendigvis behøver at blive stemplet som værende farvet i en bestemt retning. Nyhedsavisen har haft Helle Thorning-Schmidt som chefredaktør for en dag, uden at Nyhedsavisen af den grund er blevet stemplet som værende socialdemokratisk. Men der er en stor risiko for, at man som forening hurtigt bliver stemplet som værende farvet i en bestemt retning. Der er fordele og ulemper uanset hvilken model der vælges.

Personligt tror jeg det er afgørende at MSU er neutral i alle henseender.

Topstyring fra bestyrelsens side i den her sag… Nej, det synes jeg ikke. Og at drage sammenligninger med situationen i Dansk Folkeparti synes jeg ikke er rimeligt.
Alle har efter min mening kunne ytre sig frit. Ingen er mig bekendt blevet smidt ud af foreningen fordi de har kritiseret bestyrelsen. Så jeg ser ingen sammenhænge mellem MSU’s bestyrelse og DF’s ditto – heldigvis.
Jeg er ikke enig i, at der har været behov for mere topstyring i den her uheldige sag. Problemet bunder mere i dårlig/manglende kommunikation. Så her bør man sætte sig ned og overveje hvordan man undgår lignende situationer i fremtiden.
Det er vigtigt at udvalgene har frie rammer. Hvis bestyrelsen skal styre det hele, er der ingen grund til at have de forskellige udvalg – og der er sikkert heller ingen der gider deltage i dem.
Men det er en tillidssag og derfor vigtigt at kommunikationen er på plads. Gerne skriftlig kommunikation, så man ikke står to måneder efter og ingen kan huske hvad der helt præcis er blevet sagt og aftalt. Samtidig er det også vigtigt at slå fast, at det er en kommunikation der skal gå begge veje.

I sidste ende må det dog være bestyrelsen der tager den endelige beslutning, også selv om den går imod hvad udvalget må mene, ellers er der ingen grund til at have en bestyrelse.
Og selv om jeg personligt gerne havde set at bestyrelsen havde truffet en anden beslutning end den gjorde, så ændrer det ikke ved hvad et flertal i bestyrelsen mente – og det må naturligvis respekteres.

Så er der Samias/konferenceudvalgets mail.
Jeg blev ærlig talt lidt skuffet da jeg så den.
Jeg kan godt forstå, at Uffe undrer sig over hvor mange fra konferenceudvalget der står bag den. Det gør jeg ærlig talt også må jeg sige.
Der står blandt andet: ”Vi som medlemmer af konferenceudvalget…”
Er der overhovedet enighed om hvem der sidder i konferenceudvalget og hvem der ikke gør?
Hvordan kan man sende det ud, når den pågældende skrivelse ikke er blevet præsenteret for alle medlemmer af konferenceudvalget? Det virker altså ikke videre heldigt.
Det må være rimeligt, at alle medlemmerne af konferenceudvalget får en sådan skrivelse at se – og mulighed for at komme med kommentarer og indsigelser, inden den blev sendt ud med en melding om, at ”Vi som medlemmer af konferenceudvalget…” – Specielt set i lyset af, at det næppe er alle i konferenceudvalget der ser tingene på den måde som det fremstilles. Det må de enkelte konferenceudvalgsmedlemmer dog selv kommentere på.
Jeg synes det er fint og helt rigtigt, at konferenceudvalget kommer med en redegørelse, men det bør gøres rigtigt, altså alle i konferenceudvalget skal høres inden sådan en skrivelse sendes ud.
Der bør ikke herske den mindste tvivl om hvem konferenceudvalget er og hvem der står bag udmeldingen – og hvem der eventuelt ikke gør.
Midt i al kritikken af fremgangsmåden vil jeg dog gerne understrege, at det ikke er ensbetydende med, at jeg er uenig med det der skrives i udmeldingen. Det er udelukkende fremgangsmåden jeg her kritiserer.
Hvis konferenceudvalget vil have, at det her skal tages alvorligt, bør det også gøres efter bogen. Det vil være oplagt at komme med en redegørelse for, hvordan flertallet af konferenceudvalget ser forløbet i den her sag. Samtidig har konferenceudvalget mulighed for sagligt at kommentere på den af bestyrelsen allerede udsendte redegørelse og de spørgsmål der stilles i den.
Men under alle omstændigheder bør alle i konferenceudvalget have mulighed for at kommentere på indholdet inden det sendes ud, ellers virker det ikke troværdigt at sende noget ud der indikerer at det er tilfældet.

En ting der bliver fremhævet gang på gang er mailen fra Ane Mette. Ane Mette er en vigtig brik, da hun sidder med svarene på en række spørgsmål.
Jeg kunne i den forbindelse rigtig godt tænke mig, at hele mailkorrespondancen der er foregået med Ane Mette bliver lagt frem. Det vil sige alle de mails der er kommet fra Ane Mette, og ikke kun den sidste mail, der gengives i redegørelsen fra bestyrelsen.
Det samme gælder de spørgsmål der er rettet til Ane Mette – ud fra princippet om at man får svar som man spørger. Så er det op til den enkelte at tage stilling. Det må være det mest rimelige over for alle parter.

Om jeg havde indtrykket af, at MSU på ingen måde kunne nævnes. Ja, det indtryk fik jeg på bestyrelsesmødet den 8. maj. Inden da var det på ingen måder mit indtryk, at det var noget problem.
Det begrunder jeg blandt andet med de planer der var lagt for produktion af brevpapir, informationsfolder, klistermærker osv. med MSU-logo på.

Deniz stiller en række spørgsmål. Det vil være rimeligt at komme med saglige svar på disse.
Et væsentligt spørgsmål for mig er stadig, hvorfor man ikke kunne ”skilles” på fredelig vis i stedet for at det skulle ende på det niveau som det gjorde.

Deniz slutter af med at skrive:

”Bestyrelsen er ikke fejlfri, og den har også begået fejl i forbindelse med konferencen. Der skulle bl.a. være bedre kommunikation mellem udvalget og bestyrelsen. Men husk også at MSU ikke har en professionel ledelse eller bestyrelse til at holde øje med alt.”

- det er jeg helt enig i.

Avin udtrykker utilfredshed med, at to mails ikke er blevet sendt ud via mailinglisten. Som nævnt tidligere, synes jeg det er den rigtige beslutning Uffe har truffet i det her tilfælde. Det skal dog ses i lyset af, at jeg ikke betragter mailen som en ”officiel” redegørelse fra konferenceudvalget.

Om mindretallet i bestyrelsen intet har haft at skulle have sagt?
Jeg kan her kun komme med min egen opfattelse af tingene…
Jo, jeg føler der er blevet lyttet og jeg føler også jeg har haft gode muligheder for at komme med kritik til indholdet i redegørelsen. Så jo, jeg føler jeg for mit vedkommende har haft noget at skulle have sagt.
I sidste ende kan bestyrelsen ikke gøre andet end at skrive hvordan man opfatter forløbet, og da der er et flertal i bestyrelsen der opfatter forløbet som beskrevet i redegørelsen.
Da man ikke har kunnet blive enige om opfattelsen af handlingsforløbet, har den eneste mulighed været at foretage en afstemning – hvor flertallet nu engang bestemmer.
Jeg synes derudover, at vi i bestyrelsen normalt har kunnet diskutere os frem til en fælles holdning. Det er sjældent at egentlige afstemninger har været nødvendige. Godt for det.

Jeg havde rigtig gerne set, at der var blevet indkaldt til et møde kort efter konferencen. Det havde under visse omstændigheder været det optimale. Men hvis vi nu skal være ærlige, var omstændighederne så til stede? Jeg tvivler. Der var/er stadig så mange følelser involveret i den her sag, så jeg tror bare det ville være endt i et stort skænderi, som vi desværre har set det tidligere.
Men hvis stemningen stadig er, at der bør holdes et stormøde om hele sagen, skal jeg da være den første til at bakke det op.

At der er opstået en deling mellem et flertal i bestyrelsen og et flertal i konferenceudvalget er jeg ikke i tvivl om. Netop derfor er det utrolig vigtigt, at man kan mødes på midten. Det kræver noget af begge parter, men situationen som den er nu, hvor man har malet sig op i hver sit hjørne, er uholdbar i længden.

Avin nævner, at det handler om sandheden. Problemet er jo bare, at der er to vidt forskellige opfattelser af, hvad der er sandheden i den her sag. Netop derfor er det vigtigt, at vi får lagt alle kortene på bordet, ellers står vi tilbage med en masse antagelser og beskyldninger, hvilket ikke (nødvendigvis) giver os sandheden.

Det er også vigtigt at slå fast synes jeg, at bestyrelsens beslutning om MSU’s engagement i konferencen blev besluttet ud fra opfattelsen af tingene på mødet den 14. februar. Ikke hvad der er blevet sagt på andre tidspunkter.

Når jeg læser disse indlæg står det ret klart, at en række MSU-medlemmer ikke føler sig godt behandlet, føler der er topstyring osv. Det skal vi naturligvis have diskuteret hvordan vi undgår dette i fremtiden. Men der må også være plads til, at bestyrelsen kan træffe beslutninger, om nødvendigt ud fra hvad flertallet mener, ellers er der ingen grund til at have en bestyrelse.

At bestyrelsen bruger beviser. Hellere det end at den bruger løse antagelser og beskyldninger.

Når den her sag forhåbentlig har lagt sig, skal der helt sikkert bruges mange kræfter på at klinke skårene. Her er det igen vigtigt, at alle bidrager.

Sali skriver, at hun ikke mener der er forskel på, hvem man samarbejder med. Det er jeg ikke enig i, men det har jeg redegjort for tidligere i dette indlæg.
Der bliver så sat spørgsmålstegn ved, om neutralitetsprincippet blev overholdt i forbindelse med filmaftenen i efteråret 2006. Det bør give anledning til at genoverveje MSU’s samarbejdsprincipper i fremtiden.
Personligt ser jeg gerne at MSU samarbejder med andre, men jeg er også fuldt ud klar over at det, at MSU er neutral er afgørende for foreningen.
At der ikke skal meget til før der bliver sat spørgsmålstegn ved om neutralitetsprincippet overholdes, er filmarrangementet et godt bevis på.

Jeg har ikke selv på noget tidspunkt siddet med en anden opfattelse af tingene end, at det her var universitetsstuderende Asmaas konference og ikke Enhedsliste Asmaas konference. At en avis vælger at hæfte et (EL) på i artiklen er ikke nødvendigvis Asmaas ”skyld”. Det kan sagtens være journalisten der bare har hæftet det på. Der er de desværre sjældent gode til at holde tingene adskilt.
Men problemet er, at det ikke kun er journalister der ikke kan/vil holde tingene adskilt, derfor er der en risiko for, at det hele bliver kædet sammen med Asmaa fra Enhedslisten.

Med eller mod Asmaa – eller andre for den sags skyld – jeg håber ikke det bliver situationen i fremtiden i MSU, for så bliver det uholdbart at lave noget sammen. I øvrigt har strategien med at enten er man med os eller imod os været afprøvet af en nok så kendt statsleder – uden den store succes. Det er ikke vejen frem.

Det du nævner omkring Asmaa og Noor bør vendes i bestyrelsen. Dette er ikke stedet til den slags.

Vedrørende beskyldningerne om, at bestyrelsen ikke ønsker Asmaa i Folketinget, er der i mine øjne ikke noget at diskutere. Det er slet ikke noget bestyrelsen skal blande sig i overhovedet. Er man enig i Asmaas politik, kan man stemme på hende når der er folketingsvalg, er man uenig med hendes politik, kan man lade være med at stemme på hende og gider man ikke politik, kan man helt lade være med at stemme. Det er ganske simpelt.
Jeg vil også gerne understrege, at jeg ikke opfatter kernen i redegørelsen som et angreb på Asmaas politiske engagement.

Som Uffe også er inde på, synes jeg ikke der er problemer med at kunne ytre sig i MSU. Og fordi man ikke får ret, er det jo ikke det samme som at man ikke er blevet hørt.

Uffe, du skriver, at her ikke er en personsag. Punktum. Men hvorfor er der så blevet handlet så irrationelt under hele det her forløb? Havde det kun handlet om MSU’s deltagelse i konferencen eller ej, hvorfor er det så endt som det er?

Sali nævner noget med ældre imamer. Hvilken rolle spiller de i forhold til MSU?

Et par kommentarer til Alaas indlæg.
At du ikke har givet tilsagn til redegørelsen, og at vi ikke har haft lejlighed til at stemme om hvorvidt redegørelsen skulle sendes ud eller ej, er der som sådan ikke noget forkert i, hvis tingene skal gå efter bogen. Vi er begge suppleanter og da alle faste medlemmer af bestyrelsen har afgivet deres stemme, er det helt efter bogen, at suppleanterne ikke stemmer. Ellers er der ingen grund til at have suppleanter.
Har alle i bestyrelsen haft mulighed for at ytre sig i forhold til den rundsendte redegørelse? Ja*
Er der ting der kunne have været gjort bedre/anderledes i den forbindelse? Ja

* den endelige redegørelse indeholder små ændringer i forhold til den første version der blev sendt rundt til samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Konferenceudvalgets udmelding har jeg kommenteret på tidligere i dette indlæg.

Et par kommentarer til Esras indlæg.
Der er for mig ingen tvivl om, at kommunikationen kunne have været bedre. Både mellem konferenceudvalget og bestyrelsen, men også internt.
På den anden side set, hvis folk i bestyrelsen har haft opfattelsen af, at tingene kører som de skal og alt er som aftalt, har man jo ikke følt et behov for at tage kontakt/stille spørgsmål. Hvis man skal stille spørgsmål i den forbindelse, kræver det også man ved der er noget galt. Det fandt man først ud af senere.

At konferenceudvalget fortsatte arbejdet var rigtig godt og takket være en stor arbejdsindsats blev det en rigtig god konference.

Om redegørelsen er et karaktermord afhænger af øjnene der ser.
Jeg er ikke enig med bestyrelsesflertallets opfattelse af tingene, men jeg respekterer at det er den opfattelse flertallet sidder med. Det fremgår også klart af redegørelsen.

Jeg havde hellere set en kort skrivelse, hvor man kort fortæller, at MSU og Asmaa var blevet enige om, at konferencen ikke længere skulle afholdes i samarbejde med MSU, da de oprindelige omstændigheder havde ændret sig…
Det havde i mine øjne været en bedre løsning, såfremt der skulle sendes noget ud. Man var næppe blevet enige om handlingsforløbet – og bliver det næppe heller aldrig, men med en sådan skrivelse undgik man at sværte hinanden til og man kunne mødes på midten. Muligheden var i mine øjne til stede.

Jeg kan i øvrigt ikke se, at det at Asmaa er blevet opstillet til Folketinget skulle ændre situationen væsentligt. Asmaa har været politisk aktiv for Enhedslisten i flere år og har desuden været en hyppig gæst i flere af landets medier i flere år. Så at Asmaas politiske aktiviteter nu pludselig skal gøres til et problem kan jeg ikke se.

Jeg synes det er vigtigt at få slået én ting fast: Asmaas politiske aktiviteter er under ingen omstændigheder noget MSU’s bestyrelse skal blande sig i. Hvis nogen har problemer med dette, må det være et privat anliggende – det er bestyrelsesarbejdet uvedkommende.

Jeg mener der bør udsendes en ”officiel” redegørelse fra konferenceudvalgets side. Denne bør rundsendes til alle på mailinglisten, præcis som bestyrelsens redegørelse blev det. Jeg har dog svært ved at betragte udmeldingen fra konferenceudvalget som en ”officiel” udmelding af den simple grund, at det ikke er alle i konferenceudvalget der har haft lejlighed til at se den og kommentere på den. Det er altså en betingelse, når man indleder en udmelding med ” Vi som medlemmer af konferenceudvalget”.
Desuden mener jeg også den har en række mangler. Jeg savner en mere klar gennemgang af forløbet, altså noget i samme stil som bestyrelsens redegørelse. Jeg savner også, at man tager stilling til de antagelser/beskyldninger/beviser der fremkommer i bestyrelsens redegørelse.

At nogle vælger at trække sig fra MSU kan jeg kun beklage. Det er trist hvis det bliver udgangen og det er ikke det foreningen har brug for. MSU har brug for, at vi sætter os ned og finder ud af hvordan vi på en fornuftig måde kommer videre. Det er vigtigt, at den ene eller den anden fløj ikke bliver kørt ud på et sidespor og ignoreret.
Men for at komme videre, skal man mødes. I den her situation ser jeg ikke andre muligheder end, at man mødes på midten. Alternativet er, at man bliver siddende i hver sit hjørne, hvilket betyder, at foreningen ikke kommer nogen vegne. Går det helt galt rykker man længere væk fra hinanden og foreningen knækker over i to eller splittes helt ad. Det er der vel ingen der har interesse i?

Du skriver:
”At bestyrelsen stadig forsvare sig i denne sag er bekymrende. Jeg havde ellers håbet på at bestyrelsen ville arbejde på at samle i stedet for at splitte!”

Vi må jo nok erkende, ud fra debatten i denne tråd, at redegørelsen har været som at kaste benzin på nogle gløder, der var ved at gå ud. Om den på længere sigt vil skabe større splittelse, kan kun tiden vise.

Jeg er enig i det Hamad skriver. Jeg mener dog at vi bør tage diskussionen nu hvor der er åbnet op for den. Lad os få lagt alle kortene på bordet, ellers ligger det bare og ulmer hele tiden.


Det blev en længere omgang det her, men der er også mange vinkler på den her sag, som jeg ser det.
Det er ikke længere kun et spørgsmål om hvad der blev sagt på mødet den 14. februar på Campustorvet.

Lad mig slutte af med en lille opsummering.

Jeg føler mig på ingen måder udnyttet af Asmaa eller brugt i politisk øjemed.

Jeg føler ikke flertallet i bestyrelsen har tromlet hen over mig, selv om jeg var i mindretal.
Der er blevet lyttet til kritikken af indholdet i redegørelsen. Men jeg er også realist.

Har MSU’s bestyrelse handlet i strid med reglerne i MSU’s vedtægter i den her sag?
- Nej det mener jeg ikke man kan sige.

Kunne bestyrelsen have grebet det her anderledes an?
- Ja, det kunne den helt sikkert. Men det er lidt for sent nu. Det er dog vigtigt, at vi alle lærer af de fejl der er blevet begået under hele denne her sag. Ellers har det da været helt spildt.

Var det en god idé at sende redegørelsen ud?
- Ja, hvis det stadig var et emne der optog medlemmerne i MSU.
- Nej, hvis det ikke var et emne der stadig optog medlemmerne i MSU.

Er det kun bestyrelsens skyld at vi står hvor vi står nu?
- Nej.

Er det kun konferenceudvalgets skyld at vi står hvor vi står nu?
- Nej.

Er det kun Asmaas skyld at vi står hvor vi står nu?
- Nej.

Hvad er sandheden i den her sag?
- Det afhænger helt klart af øjnene der ser.

Spiller det personlige ind i hele den her sag og udviklingen af denne?
- Jeg har svært ved at se, at det ikke er tilfældet, sådan som det har udviklet sig.

Jeg har tidligere efterlyst et fremadrettet perspektiv i redegørelsen. Jeg savner stadig det fremadrettede perspektiv.

Jeg savner også elementet af tilgivelse. Den er altså meget vanskelig at finde i alt det her.

Lad os også få nogle bud på hvordan vi som forening kommer videre…

Men først og fremmest: gå efter bolden. Alt andet er altså ikke særlig konstruktivt. Lyt til hvad den anden part har at sige i stedet for at gå i angrebsmodus med det samme. Prøv også at se tingene med den anden parts øjne. Det kan lade sig gøre hvis man vil.

Jeg mener det er vigtigt, at alle kortene kommer på bordet, nu hvor der er åbnet op. Der er tydeligvis en masse snavs der har ligget længe.

Da det vist er tydeligt, at der er to fløje, er det vigtigt at fløjene rykker mod hinanden. Det kræver altså, at begge fløje er klar til at flytte sig, komme med indrømmelser og tilgive.

Bestyrelsens redegørelse er sendt ud. Det kan der ikke ændres på. Lad os få sendt en tilbundsgående redegørelse ud fra konferenceudvalgets side. Så kan medlemmerne selv tage stilling.

Kom med konstruktive svar på bestyrelsens redegørelse. Fordi man mener bestyrelsens redegørelse var ukonstruktiv, er det jo ikke ensbetydende med, at man så også selv skal reagere ukonstruktivt.

Lad os få hele mailkorrespondancen med Ane Mette ud. Så må det være op til medlemmerne selv at tage stilling til indholdet.

Hvordan får vi en bedre kommunikation internt i MSU og fx mellem bestyrelsen og udvalgene?
Er der arbejdsgange der bør ændres?

Aftaler bør som udgangspunkt udformes på skrift. Så står vi ikke i en lignende situation i fremtiden, hvor det er påstand mod påstand.

Hvis der er en udpræget opfattelse af topstyring, bør det naturligvis tages alvorligt. Men fordi mindretallet ikke får sin vilje, er det ikke ensbetydende med topstyring.

Er der behov for et stormøde, så lad os holde et. Men det kræver, at alle parter er klar til at gå efter bolden – så er det altså også sjovere for alle at spille med. Og så mere disciplin til møderne.
Personligt så jeg gerne et stormøde afholdt, men jeg er bange for hvordan det vil ende.


- John

Til Avin

”Jeg har prøvet, at se tingene fra flere sider af, men jeg har desværre ingen forståelse eller respekt for jeres redegørelse.”

Jeg har ikke forståelse for at du ingen respekt har, men respekterer at du ikke forstår redegørelsen.

Hvis din kritik bare går ud på at du ikke er enig med redegørelsen, og at den er sendt ud til medlemmerne, så er det er ikke noget nyt. Det er vi udmærket klar over. Ligesom vi er klar over at du mener den skaber splittelse. Det skrev du i dit første indlæg, men det vi flere gange har udtrykt ønske om at vide nærmere er ”hvorfor”, og ikke bare at du er uenig. Det er klart for alle, men vi ville gerne debattere indholdet i redegørelsen og hvad du er uenig i her, men det vil du åbenbart ikke, selvom du vælger at poste indlægget offentligt, hvilket tolkes som at du ønsker at debattere sagen. Og hele sagen hænger sammen, dvs du kan ikke bare kræve at vi kun taler om "splittelse" og ikke om indhold i redegørelsen, vi er nød til at inddrage hele sagen, hvis det skal være konstruktivt og nuanceret.
At du også er uenig i at redegørelsen er sendt ud, det er der ikke noget at gøre ved. Det respekterer vi. Man du skal også respektere bestyrelsens afgørelse, særligt når udvalget selv har spurgt bestyrelsen hvorfor MSU handlede som de gjorde, og bedt om at se dokumentation derfor.

"Hvorfor var det så nemt for jer at sende den ud til os, men mere kompliceret når der bliver svaret og reageret på jeres redegørelsen?"

Der er en grund til at den først kommer over 1 md. efter konferencen. Og det er netop fordi det ikke så er nemt, som du tror. Bare det med hvem den skulle sendes ud til var en debat for sig selv. Så nej, det er ikke bare så nemt, som du måske ser det som.

"Er det et brud på et tabu i MSU, hvis man er uenig? Den vedtægt kender jeg ikke til, men hvis den er en del af MSU, så må I endelig informere mig om det."

Din sarkasme er barnlig. Diskussion er ikke et tabu i MSU, derfor har vi bl.a. et forum til dette formål.

”Sandheden er bare at redegørelsen er ikke andet end kritik af et MSU-medlem, derfor kan indholdet i princippet være fuldstændig ligegyldigt.”
”Som jeg har sagt det utallige af gange, så handler det her om hvordan i har valgt at takle en situation ved at udarbejde en redegørelse samt at kritisk udstille et medlem.”

Ja, at du synes indholdet er ligegyldigt, det fornemmer jeg. Det er vel derfor at du ikke synes det er værd at tage op.

Du vælger istedet at se hele redegørelsen som en stor personlig kritik af asmaa. Nu er det jo bare sådan, at Asmaa spillede en hovedrolle i denne konferencesag, Og hvad ville du gøre som bestyrelsesmedlem, hvis du finder ud af at et medlem har ført foreningen bag lyset? Og det var jo tydeligvis tilfældet på baggrund af de oplysninger bestyrelsen har fået, herunder også af Asmaa. Og hvordan skal vi tolke at hun ikke vil svare os, på baggrund af oplysninger vi havde fået? Derudover så bad konferenceudvalget - hvor du også er medlem - om svar og dokumentation fra bestyrelsen og det fik i her. Men bare fordi du/i nu ikke er enig i indholdet, så mener du at redegørelsen slet ikke skulle være lavet og sendt ud, fordi den handler for meget om Asmaa. Men den handler ikke om Asmaa som person, men om hendes påstande og angreb på bestyrelsen i forbindelse med konferencearbejdet. Men det er du åbenbart ligeglad med, siden du ikke inddrager den vinkel. Det trist at du ikke synes om indholdet, men jeg var nu også selv skuffet da jeg fandt frem til hvordan hele sagen hang sammen. Men desværre, MSUs bestyrelse udfører ikke bestillingsarbejde, så vi kan ikke bare opfinde en fremstilling af sagen som passer til din sympati. Du må respektere bestyrelsens afgørelse, ligesom vi respekterer din uenighed.

"Ja, hvorfor skal alle medlemmer ikke reagere?"

Ja, netop. Foreningens medlemmer har ret til at vide hvorfor bestyrelsen handlede som den gjorde, og Asmaa har fået mulighed for at komme med sin version, men har ignoreret henvendelsen. Selvfølgelig må medlemmerne så også reagere, men vi har også lov til at forklare. Men det er ret bemærkelsesværdig at du godt kan respektere Asmaas anklager overfor bestyrelsen, selvom de er modbevidst sort på hvidt i redegørelsen. Det er interessant, at det først bliver kritisabelt hos dig, når bestyrelsen foretager sig en handling og svare tilbage og dokumentere sine påstande. Desværre kan man som bestyrelsesmedlem ikke bare være passiv og lukke øjnene for hvad foreningen bliver brugt og misbrugt til. Din mening er hørt, du er uenig, det er din ret, og den respektere jeg. Men jeg har det svært med at du vil ikke fortælle nærmere hvorfor du er så uenig med bestyrelsen, udover at du mener redegørelsen i sig selv skaber splittelse, og du bliver nærmest aggressiv i din tone, hvis man spørger hvorfor du ikke vil uddybe dine påstande.

Det jeg reagere på, det er at du mener der er STOR splittelse i MSU, og fremlægger et usagligt indlæg på den baggrund. Det er usagligt fordi det ser bort fra indholdet i redegørelsen uden at skrive hvorfor, men bare anklager bestyrelsen for at have noget personligt imod Asmaa, fordi Asmaa spiller en hovedrolle i redegørelsen, og bliver kritiseret deri. Det er mere følelser overfor en person end argumenter.

"Undskyld mig, men havde i forventet at få positiv respons?"

Det har vi fået en del af. En del har fået en aha oplevelse, og forstår nu hvorfor bestyrelsen handlede som den gjorde.

"Det er frygten for at det skal gentages igen at jeg reagere. For som man siger, Det er altid sværeste første gang. Anden, tredje samt den 150’ende gang er endnu nemmere"

Din frygt er ikke noget argument. Ligesom din analogi med, at det er sværest første gang og derfor frygter du der kommer mange flere redegørelser, holder jo heller ikke. ”Jeg spillede for 1 kr. og vandt 1 mio. i lotto, nu er det lettere at vinde næste gang jeg spiller for 1 kr.” eller ”Jeg slog en bankrøver i weekenden, nu er det lettere for mig at gå ud og slå folk ned. ”

Hvis det du prøver på at vise er at vores intention er at skrive redegørelser for at skade folk, så tager du fejl.

As-salamu 'alaykum,

Blot i et ydmygt forsøg på ikke at blive beskyldt for at ignorere alt og alle, vil jeg meddele, at jeg pga. travlhed med andre ting formentlig først får tid til at svare i morgen.

Jum'a mubarak.

Masalama
Uffe

I Allahs den Nådiges den Barmhjertiges navn.

Ærede brødre og søstre i Islam, al salamu alikum.

Først og fremmest er det vigtigt at slå fast at budskabet i dette indlæg, blot er et ydmygt forsøg på at mægle og bidrage til forsoning mellem parter. Dette i håb om at få afsluttet en sag, der nu synes mere skadelig end gavnlig.
Budskabet er skrevet ud fra et islamisk religiøst synspunkt og tager ikke stilling til sagens konkrete indhold. Derfor er indlægget overordnet og generelt, og rettet ligeligt mod alle muslimer som er involveret direkte og indirekte i sagen. Den skal tjene det formål at påminde os selv og andre, om vores forpligtelser som muslimer overfor Allah og hinanden.
Denne påmindelse er rettet mod forfatterne selv (Kardo og Aiman) før nogen andre.

Til denne påmindelse bringer vi nogle uddrag fra den hellige Koran samt Hadith som vores elskede profet (må Allah´s fred og velsignelser være med ham) har udtalt. Dette gør vi da vi mener at det danner et islamisk perspektiv over situationen såvel som renser og blødgøre vores hjerter og irettesætter vores tanker og handlinger insha Allah (om Gud vil).

Det er ikke vores mening at belære nogen, men da vi hverken er medlemmer af bestyrelsen eller konferenceudvalget og samtidig er upartiske i forhold til sagen, mener vi at kunne bringe et udefra stående synspunkt som MSU-medlemmer, og vil beskrive vores indtryk og meninger som vi opfatter situationen.
Vi håber at indlægget bidrager positivt ved bl.a at beskrive sagens påvirkninger på os som øvrige medlemmer der deler en stor bekymring for muslimernes fremtidige interne (personlige) forhold i MSU, set i lyset af den senere tids uroligheder.

Det er klart vores opfattelse at vi har tilladelse fra Allah at vejlede og råde hinanden, muslimer imellem. Også at diskutere og debattere, såvel som at have forskellige meninger om mangt og meget. Dette er (med måde) alt sammen inden for rammerne af Islam alhamdulellah (tak Gud).
Omar Ibn Khatab sagde engang ”Jeg vil takke folk når de fortæller mig om mine fejl og vil være åben overfor mine brødre og søstre”. Så konstruktiv kritik er heller ikke i vejen.
Det er bare en forudsætning, at man gør det på de rigtige grundlag. Kære brødre og søstre, lad os gerne diskutere med hinanden, men i venlighed og tålmodighed.

Allahs budbringer (saws) sagde´´ Sandelig, hvem end der har en karakter af venlighed vil opnå det samme niveau (af retskaffenhed), som dem, der faster og forpligter sig i konstant bøn``

Angående netop hele denne sag, har vi fået indtrykket af at en del personer under forløbet op til nu har følt, og føler sig forurettet. Forurettelser begået af hinanden mod hinanden. Hele sagen synes at være sløret af mistænkeliggørelser og personlige følelser der er kommet i klemme. Dette er et forkert grundlag.
Det lader ikke til at medføre nogen form for enhed blandt os selv eller en afklaring, men snarere opsplittelse. Effekten kan uanset hvad, medføre betydelige tab for MSU og dens medlemmer og man kan kun konstatere, at meget skade måske allerede er sket.
Det er ud fra en stor bekymring for vores brødre og søstre, at vi appellerer til de involverede i sagen om at få den afsluttet på bedst mulig vis. Det er vi samtidig også overbeviste om, er i alles interesse.

Vi opfordrer derfor til imødekommenhed og forsoning mellem de involverede. Dette skal komme fra hjertet hos den enkelte person. Vi opfordrer derfor også alle til at acceptere teorien om, at ingen af de involverede har handlet dårligt eller fejlet intentionelt under hele sagens forløb hverken før nu eller fremover. Alt andet leder med sikkerhed kun til mistænkeliggørelse og mistro, og eliminerer enhver mulighed for en rationel tilgang til sagen, samt en saglig kommunikation med øje for en udredelse af problemerne/misforståelserne.

Allah Den Almægtige siger: (O I som tror! Undgå megen mistro: sandelig, er noget mistro en synd. Og spioner eller bagtal ikke hinanden. Ville nogen af jer spise kødet af jeres afdøde broder? I ville hade dette. Og frygt Allah. Sandelig er Allah Den Tilgivende og accepterer anger, Den Mest Barmhjertige) (Quran 49:12).

På baggrund af ovenstående opfordrer vi vores brødre og søstre til at være mere tilbøjelige (villige) til at tro på at størstedelen af årsagen for konflikten skyldes misforståelser, der af den ene og anden slags er opstået under forløbet. På denne måde undgår vi at mistænkeliggøre hinanden. Undlader vi dette vil der utvivlsomt skabes vej til en saglig og rationel tilgang til hinanden og dermed selve sagen insha Allah (om Gud vil). Hermed er grundlaget for en opbyggelse af det forfaldne skabt.

Så kære brødre og søstre, for Allah´s skyld og til gavn for os selv og MSU, lad os finde det i vores hjerter at bære over med hinandens fejl, uanset om de er handlinger eller ytringer begået før nu eller senere med den forudantagelse at vi alle handler i god tro. Det kan måske lyde som en naiv indstilling men hellere have den som udgangspunkt, end at lures ind i et spind af mistanker og spekulationer. Vi må endelig passe på ikke at gøre det til vores opgave som mennesker at bedømme hvad der er i hinandens hjerter.

Vi vil i ydmyghed råde vores brødre og søstre i henholdsvis bestyrelsen og konferenceudvalget samt alle andre som måtte være mere eller mindre involveret, til at søge visdom hos Den Almægtige som siger: ´´Og Sandelig, hvem end der viser tålmodighed og tilgiver, vil det sandelig være fra de ting anbefalet af Allah ``( Quran: alshura 43) og

”Så overse (deres fejl) med nådig tilgivelse ``(Quran: alhajar 15)

Vi ønsker i fremtiden fortsat at fortsætte det fremragende stykke arbejde som vi alle sammen hidtil har gjort, i håb om den store belønning fra Allah, samt den gode tilfredshed med at arbejde sammen og tilbringe tid i hinandens selskab.

Vi er klar over at meget af indholdet her i teksten er selvsigende og indlysende måske til tider helt banalt, men kære brødre og søstre, som mennesker glemmer vi og desværre for ofte. Dette budskab er som sagt en påmindelse.

Vi håber insha Allah at det ovenstående har plantet et lille frø som grundlag for en renere luft mellem hinanden, og at de forskellige hadith har givet lysten hos os alle sammen, til kun at arbejde for Allah og kun at forvente belønning fra Ham.

Og Allah ved bedst.

BarakAllahu fikum
Jeres brødre Aiman og Kardo.