Jeg sender mit indlæg via Safaa, da jeg ikke selv er tilmeldt forummet.

Bismellahi alra7man alra7im, I Gud´s navn Den mest Nådefulde Den mest Barmhjertig.

Alsalamualajkum wara7matu Allahi wabarakato

Sub7anallah, det har været meget mærkeligt at læse hvad der de seneste dage heftigt, er blevet skrevet. Det er virkelig meget begrænset hvad jeg har af tid, derfor vil jeg ikke komme med en længere redegørelse af forløbet. Ikke fordi jeg ikke finder det vigtigt, men mere fordi, jeg spørger mig selv; har det nogen effekt?
Aktive i konferenceudvalget samt medlemmer udenfor konferenceudvalget, har været rigtige gode til at fremlægge hvad de har oplevet og hørt, trods den store modstand de har fået. Derfor mener jeg ikke, at kunne bidrage yderligere til en beskrivelse af forløbet-, for vil man være i stand til at lytte eller har man fastlåst sig i sin egen opfattelse af virkeligheden?
Grunden til jeg ikke har indfriet ønsket fra dele af bestyrelsen om, at skrive en længere redegørelse, er fordi jeg hellere ej, kan få mig selv til, at rette et personligt angreb mod de mennesker jeg engang, har siddet og spist sammen med. Jeg kan simpelthen ikke få mig selv til det-, selvom jeg til det yderste-, er dybt uenig i forståelsen af forløbet.

John har nævnt et meget vigtigt element.. elementet omkring tilgivelse. Aiman og Kardo har to gange mindet os om hvad der bør være essentielt. Jeg er begge gange blevet påvirket og derfor… Selvom det er utrolig svært!... Så vælger jeg at tage det første skridt og bøje mig for en løsning af denne splittelse,,, Kære bestyrelsesmedlemmer; Jeg tilgiver jer for Allah (swt), trods de voldsomme personangreb og udtalelser i har rettet mod mig.

Tilgivelsen er en proces som jeg med mig selv skal arbejde på.. derfor vil jeg have fred og ro til at gennemføre hvad der skal til. Jeg melder mig derfor også ud af MSU.

Jeg skal til sidst takke medlemmerne for deres ærlige venskab. Der er oprettet et bånd som på ingen måde kan erstattes. Jeg følger mig meget heldig og privilegeret for at have mødt jer.

Fi aman élah
Asmaa Abdol-Hamid

Kære alle MSU-medlemmer, passive, aktive, bestyrelse, udvalg mm....

Som I nok har bemærket har diskussionen fået en hel anden drejning, og det var hvad jeg frygtede, da jeg skrev indlægget. Jeg ønskede blot at gøre folk opmærksomme på, at vi har et stort problem som skal løses inden det går helt galt. I stedet har visse folk bevidst valgt, at misforstå mine indlæg som et personangreb mod bestyrelsen (selvom der gang på gang er blevet understreget at dette ikke er tilfældet), og resultatet herfor kan kun siges at være sørgeligt.


Påmindelsen om tilgivelse og forsoning som Kardo og Aiman beskriver i indlægget, er grunden til at dette bliver mit sidste indlæg. For mig er tilgivelse ikke tomme ord med en vis betydning. Det er en handling, der skal gøres. Derfor har jeg valgt at tilgive, men jeg ønsker ligeledes tilgivelse hvis jeg har trådt nogen over tæerne. Som tidligere nævnt, har det overhovedet ikke været min intention, som nogen desværre opfatter det.

Jeg prøvede at påvirke, men da det hele er gået hen og blevet negativt, så stopper jeg her!

MSU har været et godt socialt netværk for mig. Jeg har deltaget i de arrangementer jeg har haft mulighed for, og jeg har prøvet at være så aktiv som muligt (idet jeg pendler hverdag fra Køge til Odense, har jeg til tider været presset af tiden). Jeg har mødt fantastiske muslimer, som jeg ligeledes ønsker fortsat kontakt til. Jeg har introduceret MSU for mange muslimske venner/veninder fra København samt Århus der starter på Syddansk Universitet næste semester. God omtale har allerede vakt interesse og inshallah kommer der rigtig mange nye medlemmer til.

Jeg ønsker inderligt at MSU styrkes, hvilket jeg også er sikker på det gøres. Endvidere må jeg desværre meddele at jeg vælger at trække mig ud af MSU, da denne sag er gået hen og blevet personlig for nogen og derfor allerede har skabt splittelse. En splittelse jeg er sikker på vil fortsætte idet folk desværre er for stædige til at mødes på midten.

Tak for de mange gode møder (lige fra arrangementer til debat osv), og tak for et godt medlemskab.

May Allah Bless Us All Inshallah…

Avin

Assalamu alajkum wa rahmato Allah wa barakato

Jeg vil starte mit indlæg med ”Hasbuna Allah wa neemal wakil”. Jeg tager Allah (swt) som værge.

Jeg må ærlig indrømme at det har været overraskende og sørgeligt at dele af bestyrelsen har rettet personlige angreb på flere af deres medlemmer-, det er ærgeligt og trist fordi det netop kommer fra bestyrelsen, og fordi det er personer, som jeg virkelig betragtede som mine brødre og søstre.

Jeg har bevidst ikke reageret tidligere, da jeg ikke ønsker at reagere i hast. Jeg har bevidst brugt tiden på at tænke og forestille mig hvordan Profeten fvmh ville have reageret.
Jeg kunne hellere ej stoppe forestillingen om hvordan Omar ibn Alkhatab ville reagere? Omar-, fordi han var kendt for at have jalouxi for ummaen/nationen, og fordi han aldrig tillod at en søster blev forulempet hverken verbalt eller fysisk. Hans reaktion ville derfor have været afgørende i denne sag.

Jeg havde derfor godt set at flere reagerede, da jeg mener at det er en nødvendighed. Det betyder ikke at man skal være for eller imod redegørelsen, men at man reagere, som vidne til en redegørelse der retter et direkte angreb på en muslim og et MSU medlem. Jeg har savnet den jalouxi Omar ibn Alkhatab havde for sine søstre. Men de medlemmer, som har ytret sig om redegørelsen har alhamdulelallah vist at ummaen stadig lever.

Jeg mener også at tilgivelseselemntet er essentielt. Derfor har Aiman og Kardos indlæg, været med til at minde mig om hvordan jeg skal gribe situationen an. For mig betyder det utrolig meget, at blive mindet om de vigtige og essentielle elementer som skaber fred. Derfor kan jeg ikke ignorere indlægene som taler om tilgivelse. Selvom det er meget svært at sluge påstandene, vælger jeg også at bøje mig for Allah-, og med venlighed tilgive… Selvom jeg ikke er enig med forståelsen af processen, vælger jeg alligevel at sætte mig ind i modpartens øjne, og se tingene fra deres perspektiv… jeg spørger derfor også om tilgivelse.

Da jeg i første omgang meldte mig ind i MSU, gjorde jeg det med intention om at arbejde for at styrke både mig selv og for at styrke MSU. Hvad jeg satte som mål, opnåede jeg alhamdolellah.
At have taget initiativ til at undervise i profeten Mohammad fvmhs biografi var storslåede. Et utrolig godt semester hvor vi hver mandag mødtes for at lære noget nyt.
At undervise i Tajweed, var med til at skabe yderligere liv i MSU.
At være en del af debatudvalget, og ytre min holdning om de forskellige emner, var erfaringsrigt. At deltage til debataftenerne var motiverende for at fortsætte arbejdet. At være med til at kordinere åben hus arrangement, ramadan arrangementet og ikke mindst konferencen om anerkendesle lærte mig at handle stort på kort tid.
Jeg kan kun se tilbage på min tid i MSU med et stort smil, og huske de gode dage, og det gode fællesskab jeg har haft og stadig har med medlemmerne. At det hele endte på denne måde er utrolig sørgeligt. Jeg vil derfor ligesom de andre øvrige medlemmer, trække mig ud af MSU.

Jeg må til slut udvise stor respekt for de medlemmer som åbent ytrede deres synspunkt i denne sag. At sige sin mening i en situation hvor tavshed har været nemmest, er stort i mine øjne.
Må Allah lede os alle til vejen der føre til Paradiset, og belønner jer med det bedste Han har.

Fi aman ellah
Safaa Abdol-Hamid

Kære John,

Lad mig allerførst udtrykke, hvor dejligt det er at læse et sagligt og konstruktivt indlæg i denne debat. Du har skrevet et meget afvejet og grundigt indlæg, og jeg vil gøre mit bedste for at svare på de spørgsmål, du rejser. Jeg har valgt at plukke lidt ud i dit indlæg, men hvis der er noget, jeg er sprunget over, som du mener, jeg burde have besvaret, må du endelig gøre mig opmærksom på det – og I andre med for den sags skyld.

Hvad jeg desværre ikke synes man har overvejet nok er, om det overhovedet var hensigtsmæssigt at sende redegørelsen ud…
Var det her overhovedet et emne der længere optog MSU-medlemmerne?
Jeg har hele tiden ment, at medlemmerne har haft krav på en redegørelse, men hvis sagen ikke længere optog medlemmerne, var der vel heller ikke noget krav. Så kan man så spørge sig selv om, for hvis skyld redegørelsen så er sendt ud for…
Jeg var selv fortaler for, at der skulle have været sendt en redegørelse (vel egentlig to redegørelser, da der jo er to forskellige opfattelser af handlingsforløbet) ud til medlemmerne, som det blev aftalt i bestyrelsen inden konferencen, men det var med udgangspunkt i, at den skulle sendes ud til medlemmerne lige efter konferencen, hvor emnet stadig var ”frisk”.

Du tager fat i to delspørgsmål: Om redegørelsen overhovedet skulle have været udarbejdet, og tidspunktet for den, og de to spørgsmål i symbiose danner så dit egentlige spørgsmål: Om redegørelsen skulle have været sendt på dette tidspunkt, i denne situation.
Jeg tager andet delspørgsmål først: Som forklaret tidligere i tråden – og som du også selv ved – var der jo den generelle eksamenstravlhed at tage hensyn til, herunder indkaldelse af bestyrelsen til møde – det kunne faktisk først finde sted efter den 20. juni. Herudover var det væsentligt, at redegørelsen blev grundig, gennemarbejdet, gennemlæst, gennemrettet og andre ord med g, så argumentationen var sammenhængende, påstandene underbyggede og dokumenterede, osv. Alt i alt var det et stort arbejde, og eksamensperioden gjorde det ikke just lettere.
Det var derfor vanskeligt at færdiggøre redegørelsen på et tidligere tidspunkt, hvilket er beklageligt. Blev redegørelsen så sendt, fordi den nu var lavet, og så skulle den pinedød af sted, hvad enten den var relevant på nuværende tidspunkt eller ej?
Jeg mener nej – og det mener de andre bestyrelsesmedlemmer, der stemte for, jo åbenbart også. Deres grunde dertil kan jeg ikke redegøre for, men jeg vil gerne forklare mine egne: Jeg mener egentlig ikke, der var nogen udløbsdato for relevansen af redegørelsen. Der var blevet fremsat hårde beskyldninger mod bestyrelsen, og det foranledigede interne spændinger, der ikke på tidspunktet for redegørelsens udsendelse var dæmpet. Ligesådan fandt jeg det vigtigt, at begge parter på en saglig måde – modsat det famøse møde – fik lov at fremlægge deres syn på forløbet. Det ville uden tvivl have været ønskværdigt, om disse synspunkter kunne være sendt ud i én samlet mail, men at Asmaa valgte at takke nej til tilbuddet om at udarbejde en redegørelse, mener jeg ikke skulle sætte en stopper for udsendelsen af redegørelsen.

Man kan i øvrigt spørge, om dem der mener at der var en interesse for en redegørelse, også aktivt har gjort noget for at holde gryden i kog (og har haft en interesse heri) og, om dem der ikke mener der var en interesse heri, også aktivt har forsøgt at dysse det ned (fordi de havde en interesse heri)…

Det kan man jo godt spørge om… Om man kan få svar, ved jeg ikke, og om jeg kan give det, ved jeg slet ikke. Som nævnt ovenfor mener jeg, at redegørelsen var relevant oplysning over for medlemmerne også på nuværende tidspunkt, og det mener jeg ikke har noget med at holde gryden i kog at gøre. Egentlig har jeg lidt svært ved at se, hvad du mener med at holde gryden i kog.
Om folk, der ikke mente, der var interesse for en redegørelse, eller folk, der ikke havde interesse for en redegørelse har forsøgt at dysse det ned, ved jeg heller ikke. Dog har der været en tendens til at bagatellisere forløbet – en tendens, jeg synes går igen i mange indlæg her på forummet – og det er jeg ikke enig i. Jeg mener, at forløbet er interessant, og derfor mener jeg også, at en redegørelse er relevant.

Da man med ret stor sandsynlighed alligevel aldrig bliver enig om forløbet i denne sag, havde det måske været bedre at udsende en kort redegørelse hvor man kort fortæller, at MSU og Asmaa var blevet enige om, at konferencen ikke længere skulle afholdes i samarbejde med MSU, da de oprindelige omstændigheder havde ændret sig…
Så kunne man også have brugt kræfterne på, at fortælle lidt om fremtidige arrangementer man har i støbeskeen. Det havde samtidig givet det fremadrettede perspektiv, og et element af tilgivelse, som jeg personligt savner i redegørelsen. Samtidig bliver ingen hængt ud

Som Deniz også tidligere har skrevet, var det nok alle medlemmer bekendt, at der var sket nogle ting omkring konferencen. Det blev bekendt på mødet den 10. maj, hvor bestyrelsen blev anklaget for at være skyld i, at pengene nu var truet (hvilket de ikke var). Så man kan ikke engang sige, at MSU og Asmaa var enige om, at konferencen ikke længere skulle afholdes i samarbejde med MSU, for det lod ikke til, at denne enighed var så udbredt.
Jeg er helt enig med dig i, at det fremadrettede perspektiv er vigtigt, og det synes jeg også var en del af den mail, der blev sendt ud sammen med redegørelsen. Hvad angår tilgivelse, tror jeg, det er blevet til et kapitel for sig efterhånden – så det kommer i et senere indlæg

Avin spørger i sit første indlæg, om vi skal starte et nyt semester med at vi er delt op i to grupper (hhv. bestyrelsen og ”konferenceudvalget”)?
Nej det ville da være tåbeligt. Det er langt nemmere hvis alle trækker i samme retning og hjælpes ad.

…Og bedre kan det vist ikke siges!

Det nævnes, at bestyrelsen er blevet beskyldt for at have handlet uprofessionelt. Der argumenteres med, at MSU’s bestyrelse ikke er professionel. Som jeg ser det, behøver det ene ikke være lig med det andet. Fordi en bestyrelse ikke er professionel, behøver den ikke handle uprofessionelt. Der er også masser af eksempler på, at professionelle bestyrelser har handlet uprofessionelt.

Point taken. Hvad jeg mente var blot, at man må tage i betragtning, at bestyrelsesmedlemmerne har andre sysler end at være bestyrelsesmedlemmer. Det mener jeg også, at jeg gjorde klart på det pågældende sted. I beslutningstagninger skal bestyrelsen naturligvis optræde ”professionelt” – forstået som ”som en professionel bestyrelse”.

(…) Personligt tror jeg det er afgørende at MSU er neutral i alle henseender.

Det tror jeg også. Og det er naturligvis et subjektivt skøn i bestyrelsen, om en given forening, enkeltperson eller andet, er neutral. Det skønnede bestyrelsen så i tilfældet filmaften, og det skønnede bestyrelsen på baggrund af mødet på Campustorvet den 14. februar i tilfældet konferencen ”Anerkendelse” i den udformning, den blev fremlagt.

En ting der bliver fremhævet gang på gang er mailen fra Ane Mette. Ane Mette er en vigtig brik, da hun sidder med svarene på en række spørgsmål.
Jeg kunne i den forbindelse rigtig godt tænke mig, at hele mailkorrespondancen der er foregået med Ane Mette bliver lagt frem. Det vil sige alle de mails der er kommet fra Ane Mette, og ikke kun den sidste mail, der gengives i redegørelsen fra bestyrelsen.
Det samme gælder de spørgsmål der er rettet til Ane Mette – ud fra princippet om at man får svar som man spørger. Så er det op til den enkelte at tage stilling. Det må være det mest rimelige over for alle parter.

Det skal siges, at Ane Mette er mere kommunikativ pr. telefon end pr. e-mail. Det er desværre pt. ikke muligt at sende hele korrespondancen, da jeg ikke har de mails, der er sendt til Ane Mette. Spørgsmålene fremgår delvist af hendes svar, men naturligvis er det relevant, hvad der er spurgt om, og så snart jeg har modtaget de oprindelige mails, vil jeg poste dem her. Hvornår det sker, ved jeg dog desværre ikke.


Fra: Ane Mette Ellekjær [mailto:XXXX@Odense.dk]
Sendt: fr 11-05-2007 11:59
Til: XXXXXXXX
Emne: Re: vedr. konferencen

Kære XXXXXXXX

Jeg vil prøve at gøre det helt kort. Vollsmosesekretariatet har modtaget en ansøgning fra PAF, der er hjemmehørende i Vollsmose, om midler til afholdelse af en konference omkring anerkendelse. Vi fandt det var en relevant konference og at det var en god måde at synliggøre de ressourcer der findes i Vollsmose.
Asmaa ønskede at afholde konferencen på universitetet, men vi bad om, at hun afsøgte mulighederne for at afholde den i Vollsmose, da det jo var Vollsmosemidler der var bevilget. Da dette ikke kunne lade sig gøre accepterede vi, at konferencen blev afholdt på universitetet, men at det så var rigtigt vigtigt at det blev understreget, at det var en Vollsmosekonference.

Hvad der er opstået af misforståelser i forbindelse med MSU´s bidrag med frivillig arbejdskraft, må helt stå for Asmaas regning. Jeg kan i øvrigt oplyse, at jeg ikke har haft møde med Asmaa siden PAF fik bevillingen.
Jeg håber dette giver svar på dine spørgsmål.

Med venlig hilsen

Ane Mette Ellekjær
Konsulent
Vollsmosesekretariatet
Telf. 6551 1884
mailto:XXXX@odense.dk


------


Fra: Ane Mette Ellekjær [mailto:XXXX@Odense.dk]
Sendt: ti 22-05-2007 10:46
Til: XXXXXXXX
Emne: Vedr.: vedr. konferencen endnu en gang..



Kære XXXXXXXX

På endnu en opfordring skal jeg understrege, at MSU ikke kunne stå som medarrangør af konferencen "Anerkendelse", da MSU ikke var medansøger til midlerne.
Havde MSU ansøgt om midlerne, ville de have fået afslag, da MSU ikke er hjemmehørende i Vollsmose og midlerne er øremærket Vollsmoseindsatsen.

Jeg håber dette er tilstrækkeligt.

Med venlig hilsen

Ane Mette Ellekjær
Konsulent
Vollsmosesekretariatet
Telf. 6551 1884
mailto:XXXX@odense.dk


Således Ane Mettes svar.

Om jeg havde indtrykket af, at MSU på ingen måde kunne nævnes. Ja, det indtryk fik jeg på bestyrelsesmødet den 8. maj. Inden da var det på ingen måder mit indtryk, at det var noget problem.
Det begrunder jeg blandt andet med de planer der var lagt for produktion af brevpapir, informationsfolder, klistermærker osv. med MSU-logo på.

Enig. Et af spørgsmålene er også til stadighed, hvordan MSU kunne nævnes, og hvor Vollsmosesekretariatet var klar over.

Avin udtrykker utilfredshed med, at to mails ikke er blevet sendt ud via mailinglisten. Som nævnt tidligere, synes jeg det er den rigtige beslutning Uffe har truffet i det her tilfælde. Det skal dog ses i lyset af, at jeg ikke betragter mailen som en ”officiel” redegørelse fra konferenceudvalget.

Enig igen – dog med et vist forbehold, da jeg nok ville have spurgt bestyrelsen til råds, om en officiel redegørelse fra konferenceudvalget skulle sendes ud. Asmaa havde fået tilbuddet om at skrive en redegørelse, der kunne offentliggøres sammen med bestyrelsens. Havde Asmaa foretrukket, at det i stedet var konferenceudvalget, der udfærdigede en redegørelse, kunne hun have gjort opmærksom på dette i løbet af de to uger, der gik, fra det blev besluttet at skrive en redegørelse, til den blev sendt. Og bestyrelsen kunne så have taget stilling til, om det var en god løsning.

Når den her sag forhåbentlig har lagt sig, skal der helt sikkert bruges mange kræfter på at klinke skårene. Her er det igen vigtigt, at alle bidrager.

Enig.

Vedrørende beskyldningerne om, at bestyrelsen ikke ønsker Asmaa i Folketinget, er der i mine øjne ikke noget at diskutere. Det er slet ikke noget bestyrelsen skal blande sig i overhovedet. Er man enig i Asmaas politik, kan man stemme på hende når der er folketingsvalg, er man uenig med hendes politik, kan man lade være med at stemme på hende og gider man ikke politik, kan man helt lade være med at stemme. Det er ganske simpelt.
Jeg vil også gerne understrege, at jeg ikke opfatter kernen i redegørelsen som et angreb på Asmaas politiske engagement.

Jeg synes ærlig talt også, at man skal læse meget kreativt mellem nogle ikke-eksisterende linjer for at nå frem til det postulat. Ærlig talt synes jeg, at det er en grotesk beskyldning.

Uffe, du skriver, at her ikke er en personsag. Punktum. Men hvorfor er der så blevet handlet så irrationelt under hele det her forløb? Havde det kun handlet om MSU’s deltagelse i konferencen eller ej, hvorfor er det så endt som det er?

Det er jo noget af et spørgsmål, du stiller mig Jeg vil svare kort, men er villig til at uddybe om nødvendigt: Jeg mener, at redegørelsen ikke er en personsag. Redegørelsen kommer ikke med beskyldninger og påstande, men med beviser og dokumentation. Det finder jeg sagligt og rationelt og ikke personligt. Noget andet er forløbet, særligt møderne og de konfrontationer, der har været dér. Jeg udelukker ikke eksistensen af personlige angreb dér. Men de er efter min bedste overbevisning holdt ude af redegørelsen – ellers ville jeg heller ikke være af den opfattelse, at redegørelsen kunne være gavnlig for at lægge låg på sagen.

Sali nævner noget med ældre imamer. Hvilken rolle spiller de i forhold til MSU?

Det kan vist kun Sali svare på, for det er mig en ubegribelig påstand, der sætter helt nye grænser for begrebet ”usaglighed”. Jeg synes, det er en meget grim måde at angribe foreningen på.

På den anden side set, hvis folk i bestyrelsen har haft opfattelsen af, at tingene kører som de skal og alt er som aftalt, har man jo ikke følt et behov for at tage kontakt/stille spørgsmål. Hvis man skal stille spørgsmål i den forbindelse, kræver det også man ved der er noget galt. Det fandt man først ud af senere.

Lige netop. Og det centrale er her, som du selv siger, mødet på Campustorvet den 14. februar.

Jeg havde hellere set en kort skrivelse, hvor man kort fortæller, at MSU og Asmaa var blevet enige om, at konferencen ikke længere skulle afholdes i samarbejde med MSU, da de oprindelige omstændigheder havde ændret sig…
Det havde i mine øjne været en bedre løsning, såfremt der skulle sendes noget ud. Man var næppe blevet enige om handlingsforløbet – og bliver det næppe heller aldrig, men med en sådan skrivelse undgik man at sværte hinanden til og man kunne mødes på midten. Muligheden var i mine øjne til stede.

Jeg tror ikke, det ville have været en særlig informativ løsning, som jeg også har skrevet tidligere. Medlemmerne var klar over uoverensstemmelserne, og til mødet den 10. maj blev der fremsat mange alvorlige og – objektivt – forkerte påstande om bestyrelsen. Jeg mener til stadighed, det var vigtigt at tilbagevise disse påstande.

Er der behov for et stormøde, så lad os holde et. Men det kræver, at alle parter er klar til at gå efter bolden – så er det altså også sjovere for alle at spille med. Og så mere disciplin til møderne.
Personligt så jeg gerne et stormøde afholdt, men jeg er bange for hvordan det vil ende.

Enig.

Jeg beklager, at mine svar nogle steder har været korte, men jeg håber dog, at mit indlæg er brugbart. Enhver er naturligvis velkommen til at stille spørgsmål, hvis der er uklarheder eller ting, der bør uddybes.

Uffe

As-salamu ’alaykum,

Jeg vil i det følgende svare på søstrene Safaa, Asmaa og Esras indlæg. Lad mig starte med Esras.

Har denne sag været uforstående for dele af bestyrelsen, kunne I have taget kontakt til konferenceudvalget som har vist sig, at være informeret omkring hele proceduren og få tingene afklaret. Dette valgte dele af bestyrelsen åbenbart ikke at gøre.

Det er ikke så meget det, det handler om. Det handler om, at bestyrelsen var informeret om retningslinjerne for udvalgets arbejde, men disse retningslinjer blev ikke fulgt. Som jeg tidligere har skrevet, var der tale om en tillidssag, og gennem hele MSU’s arbejde indtil nu, har tillidssager ikke været et problem.
Da vi finder ud af, at tingene ikke ser ud, som vi var informeret om – bl.a. i Nyhedsavisens artikel, hvor konferencen beskrives som ”Asmaas” – kontakter vi Asmaa for at ”få tingene afklaret”, som du siger.

På trods af komplikationerne mellem dele af bestyrelsen og konferenceudvalget, besluttede konferenceudvalget at fortsætte arbejdet da de betragtede indholdet for at være af vigtig karakter-, og det var det også.

Som tidligere nævnt opfordrede hele bestyrelsen uden undtagelse det tidligere konferenceudvalg til at fortsætte deres arbejde. Og bestyrelsen havde intet ønske om, at ”komplikationerne” skulle diskuteres offentligt, personligt og usagligt – og usandt – på mødet den 10. maj. Vi ønskede, at man kunne tage snakken efter konferencen, hvis der var noget at snakke om; for os var det en sørgelig sag om, at MSU var nødt til at trække sig fra konferencen, men – som John siger det – en formsag. Ikke en personsag, som visse lagde op til ved mødet den 10. maj.

At dele af bestyrelsen så vælger at tage det op igen på sådan en måde er ærgerligt. Det er svært at se formålet med redegørelsen da den ikke er skrevet objektivt, og da den ikke har et fremadrettet perspektiv.

Jeg vil gerne have eksempler på ikke-objektive formuleringer i redegørelsen. I det hele taget vil jeg voldsomt gerne snakke om redegørelsen frem for al denne udenomssnak.
Angående det fremadrettede: Som nævnt mange gange tidligere var meningen med redegørelsen at lægge låg på sagen. Det er en sag, der har ulmet, og for nu at udvide bålmetaforikken, så er en god måde at slukke et bål på at lægge et låg på gløderne. Og herefter kunne vi så se fremad, hvilket den tilhørende mail også gjorde klart opmærksom på.

Det bekymrende er som Avin siger, i dag er det Asmaa hvem bliver den næste!

Det er stadig et af de mest meningsløse postulater, jeg er blevet præsenteret for.
Når man som dig taler om, at man skal passe på med at skade foreningen, og hvis det er din intention ikke at skade foreningen, så er det her et meget dårligt – og igen usagligt – postulat at gentage.

Jeg vil ikke gå ind og bedømme andres intentioner, for det er ikke min rolle. Men det er svært at gennemskue formålet med redegørelsen. En hvilken som helst person som læser redegørelsen, og som hverken har været en del af konferenceudvalget eller bestyrelsen, kan hurtigt danne sig en mening om redegørelsen. Redegørelsen er et karaktermord!

I betragtning af, at du ikke vil bedømme andres intentioner, gør du det nu ganske overbevisende ad indirekte vej alligevel. Hvis man virkelig vil læse redegørelsen som en personsag, kan man åbenbart det – det er der i hvert fald nogle stykker, der har gjort. Det er også en glimrende måde at undlade at forholde sig til indholdet på. Jeg vil gerne have, at man lader være med at affeje redegørelsen som en personsag, et karaktermord eller andre vederstyggeligheder, men forholder sig til indholdet.

Noget jeg ikke kan forstå er, at bestyrelsen i redegørelsen gentagne gange bruger neutralitetsprincippet.

Jeg vil gerne minde jer om at MSU samarbejdede med kvindernes forbund under filmaftenen, MSU samarbejdede med Asmaa under ramadanarrangementet-, hvor Asmaa var med til planlægningen og var selveste foredragsholderen. På det tidspunkt var hun også 1 suppleant i byrådet for enhedslisten i Odense. MSU deltog endvidere i arrangementet da Tarek Ramadan gæstede Danmark-, selvom jeg som medlem og andre medlemmer, ikke blev informeret omkring dette. Neutralitetsprincippet kan derfor ikke bruges for at retfærdiggøre handlingen/forløbet. For hvad blev der af neutralitetsprincippet i alle, de andre sammenhænge?

En indledende bemærkning til ”jeg som medlem”: Der kan naturligvis være tale om en fejl fra min side, men jeg kan ikke finde dig i vores medlemsdatabase. Jeg går ud fra, at du er Asmaas søster, Esra?
Af ovennævnte har filmaftenen været diskuteret tidligere. MSU samarbejdede ikke med Asmaa til ramadanarrangementet – Asmaa var med som almindeligt MSU-medlem. Angående arrangementet med Tariq Ramadan: Der var efter diskussioner om netop neutralitetsprincippet i forbindelse med arrangementet flertal i bestyrelsen for, at MSU godt kunne deltage. Og som tidligere nævnt er det bestyrelsen, der ved afstemning vedtager, om vi som forening kan indgå samarbejde i forbindelse med diverse arrangementer. Derudover vil jeg minde om, at der er stor forskel på, om MSU er med som gæst, eller om MSU er arrangør. Så MSU samarbejdede heller ikke i forbindelse med Tariq Ramadan-arrangementet.

Vi er alle bekendte med, at nogle i bestyrelsen ikke går ind for demokrati, grundloven og i værste fald ikke går ind for, at man som muslim opstiller til folketinget (det besynderlig er at man ikke går ind for demokrati, men opstiller via demokrati til en bestyrelsespost i MSU!).

Efter at Asmaa blev opstillet til folketinget, og udtalte sin holdning om dødsstraf, opstod der yderligere splittelse mellem dele af bestyrelsen og Asmaa.

Ved du hvad, kære søster… Det her er simpelthen for lavt. Hvis du ikke vil skade foreningen eller skabe splittelse, hvorfor skriver du så sådan en injurierende smøre som ovenstående? Det er usmageligt.

Dog mener jeg, at konferenceudvalgets udtalelse er af så væsentlig karakter, at den bør sendes ud til de selv samme mennesker, som har modtaget redegørelsen. Det vil være mest fair!

Derfor mener jeg stadig at konferenceudvalgets udmelding stadig bør sendes til alle på mailinglisten. Resten af diskussionen kan så foregå her.

Jeg mener at have redegjort for dette andetsteds, bl.a. i mit svar til John, hvor jeg deler opfattelse med ham. Særlig problematisk er det, når redegørelsen fra udvalget er fra en uangivet mængde enkeltpersoner og ikke fra udvalget som sådan.

At bestyrelsen stadig forsvare sig i denne sag er bekymrende. Jeg havde ellers håbet på at bestyrelsen ville arbejde på at samle i stedet for at splitte!

Det synes jeg også, vi gør meget for – dog inden for rammen af ikke at gå på kompromis med sandheden. Og faktisk er det en anelse frustrerende at blive beskyldt for at splitte, når man i samme åndedrag bliver beskyldt for at være styret af gamle imamer, at gå imod demokrati og grundlov og en lang række andre usaglige angreb. Heroverfor står redegørelsen, som nogle mener er ligeså fuld af ”angreb”, ”beskyldninger”, ”påstande”, osv. Men forskellen er sagligheden, og forskellen er, at redegørelsen er underbygget af dokumentation og beviser, og at redegørelsen handler om et forløb og ikke om personlige angreb. Det ville være klædeligt, hvis debatten ligeledes kom til at dreje sig om det.

Jeg vil personligt ikke miste mine bønner ved at reagere i forhast og i vrede, selvom situationen egner sig til det.

Det tror jeg personligt heller ikke, der er andre, der vil.

Jeg vil til sidst, trods overstående, takke for et godt år, og glæder mig til at tage på udlandsophold sammen med mange af jer andre. Til dem som bliver herhjemme, ønsker jeg jer to gode semestre på syddansk universitet.

Ligeledes vil jeg takke for et godt år, og jeg ønsker dig et rigtig godt udlandsophold.

---------------------------------------------------------------

Angående Asmaas indlæg:

Jeg kommer nemt til at fremstå som et skarn, der fortsætter diskussionen efter et sådant indlæg. Det vil jeg ikke desto mindre gøre alligevel. Et endnu større skarn bliver jeg muligvis, når jeg skriver det følgende:

Jeg mener, at vil man tilgive, må det være uden ”men”, og en tilgivelse skal ikke i samme åndedrag inkludere antydningen af et angreb på det, man tilgiver for – for så fremviser det blot éns eget ”storsind” frem for en egentlig tilgivelse. Det er ikke for at drage din tilgivelse i tvivl, men bare ment som en opfordring til en anden gang at være mere påpasselig med formuleringen.

Og jeg kan godt se, at vælger man at opfatte redegørelsen som ét stort personangreb, de gamle imamers kamp mod én, andre muslimers modstand mod, at man stiller op til folketinget, eller hvilke øvrige kreative læsninger af redegørelsen, der har været, kan der muligvis være noget at tilgive.
Men læser man redegørelsen som en redegørelse om forløbet, hvilket den er, så mangler jeg stadig, at man tager fat på indholdet, og jeg synes, det er lidt ærgerligt, at du ikke bruger to minutter på fx at forklare mailen fra Ane Mette. Min egen position er i hvert fald ikke fastlåst, og det tror jeg heller ikke de øvrige bestyrelsesmedlemmers er. Vi er mere end åbne for at høre saglige argumenter og se dokumentation.

Så det er faktisk ikke for at være et skarn. Jeg synes skam også, det har været hyggeligt at deltage i spisning sammen med dig, men jeg prøver netop at holde tingene adskilt og lægger det personlige til side og fokuserer på argumentation, fakta og dokumentation.

---------------------------------------------------------------

Safaa skriver:

Jeg må ærlig indrømme at det har været overraskende og sørgeligt at dele af bestyrelsen har rettet personlige angreb på flere af deres medlemmer-, det er ærgeligt og trist fordi det netop kommer fra bestyrelsen, og fordi det er personer, som jeg virkelig betragtede som mine brødre og søstre.

Jeg fastholder, at ”dele af bestyrelsen” ikke ”har rettet personlige angreb på flere af deres medlemmer”. Og vi kan alle sammen sidde at være triste over forløbet eller debatten, men det mest konstruktive i den forbindelse vil nok være selv at holde debatten på et pænt og sobert niveau. – Hvilket du mashaAllah også gør i det følgende.

At have taget initiativ til at undervise i profeten Mohammad fvmhs biografi var storslåede. Et utrolig godt semester hvor vi hver mandag mødtes for at lære noget nyt.
At undervise i Tajweed, var med til at skabe yderligere liv i MSU.
At være en del af debatudvalget, og ytre min holdning om de forskellige emner, var erfaringsrigt. At deltage til debataftenerne var motiverende for at fortsætte arbejdet. At være med til at kordinere åben hus arrangement, ramadan arrangementet og ikke mindst konferencen om anerkendesle lærte mig at handle stort på kort tid.

Al-hamdulillah.

Jeg vil derfor ligesom de andre øvrige medlemmer, trække mig ud af MSU.

Det er nok en overdrivelse…

Må Allah lede os alle til vejen der føre til Paradiset, og belønner jer med det bedste Han har.

Amin, og må Han ligeledes belønne dig, kære søster.

---------------------------------------------------------------

Slutteligt vil jeg sige, at jeg har svært ved at se, at det at melde sig ud af MSU vidner om et ønske om at være tilgivende, fremadrettet og konstruktiv. Jeg havde håbet på, at vi var voksne nok til at kunne diskutere sagen sagligt og grundigt for forhåbentligt at mødes på den midte, John plæderer for. At melde sig ud af MSU forekommer mig at være en lidt trist udvej, men det er naturligvis op til hver enkelt at beslutte.

Masalama
Uffe

At du bror Uffe betviler mit medlemskab er jeg meget overrasket over. Hvad gør man med tilmeldingsblanketterne? smider I dem ud? Jeg har faktisk ikke kun udfyldt en, men hele to tilmeldingsblanketer, og det er endda lang tid siden. Men at man ikke registrere medlemmerne, og åbent påstår at man ikke er regristreret, virker for mig uproffesionelt.

Jeg har deltaget til debatarrangementerne, udflugterne, åbenthusarrangementet, som endda var i samarbejde med De lokale dynamoer i Vollsmose, og konfenrencen om Anerkendelse. Mangler i dokumentation som i så heftigt efterspørger, så forekommer jeg også på billederne inde på MSU´s hjemmeside. Men det er altid nemt at kalde os "søstrene" for at slå alle over en kam. Det næste er vel at Avin, Sali og andre utilfredse MSU medlemmer eller retter sagt tidligere MSU medlemmer, bliver inddraget i kategorien søstrene.

At du syntes at det er en overdrivelse at melde sig ud af foreningen, er sikkert fordi du ikke umiddelbart kan se størrelsen af jeres måde at tackle situationen på. Jeg ser det meget svært at kommunikere og samarbejde, med folk som fastholder på deres forståelse af tingene, og ikke åbner op for andres meninger og holdninger omkring forløbet. At dette endda er bestyrelsen, som repræsenter hele foreningen, er surt!!

Som du selv siger, mener jeg heller ikke at man skal gå på kompromis med sandheden. Men du må respektere at der er flere der har givet udtryk for en anden ”sandhed” end din. Så det vil være mere retfærdigt at sige ”mit syn på sandheden”.

Lad det være op til Gud med tilgivelsen og kun Gud kære bror Uffe... det er slet ikke dit, eller nogen menneskers område så undgå venligst at træde over den menneskelige grænse. Selv nu opfører I jer utrolig.... (ja hvad skal jeg sige, vælger ikke at sige noget, for ikke at skabe en ny diskusion).
At der bliver nævnt citater fra koranen og hadish kan og bør ikke ignorers, og endvidere bør man ikke betvile andres reaktion på dem..

Seriøst, hver gang jeg tror bunden er nået, viser det sig, at bunden i realiteten er dybere.... Hasbuna Allah wane3ma Alwakil.

Wa Asalamu 3alajkum wa rahmatu Allahu wa barakatu

Esra R.