Til eftertanke...
Fra dagens JP (
jp.dk/arkiv/?id=1188140):
Facebooks grimme ansigt
Af JAKOB VØLVER og MIKKEL FYHN
Offentliggjort 02.12.07 kl. 03:00
Big Brother: På hjemmesiden Facebook står mere end 50 mio. mennesker i kø for at udveksle personlige oplysninger og holde øje med hinanden i et af verdens mest omfattende netværk. Men de hyggelige informationer kan også bruges af CIA, din arbejdsgiver, reklamebranchen og gemene tyveknægte.
Er der noget så skønt som at mødes med en gammel ven og grine af fortidens synder?
Netop den disciplin er lige nu en af de mest populære på internettet.
Tidligere folkeskolevenner og kolleger finder hinanden i en gigantisk digital genforeningsfest. Forsamlingshuset hedder Facebook.com. Udenfor i mørket står de uindbudte personer og kigger ind ad vinduerne - de kan se dig, men du kan ikke se dem.
Over 100.000 verdensborgere opretter hver dag en profil på Facebook, og i sidste måned kunne CNN fortælle, at Facebook har udkonkurreret porno som det mest søgte emne på internettet blandt 18-24-årige.
Brugerne på Facebook kan gratis oprette eller melde sig til forskellige netværk. F.eks. er der en gruppe for politiansatte, og Føtex i Randers har et netværk for tidligere og nuværende medarbejdere. Her kan familie og arbejdsgivere følge debatten om, hvor fuld Morten var forrige weekend.
Alle optræder med billede og efternavn.
I nogle lande, bl.a. Canada og Australien, er Facebook så populært, at det har været nødvendigt at forbyde både ministre og embedsmænd at bruge det i arbejdstiden.
Herhjemme blev Facebook kendt i den brede offentlighed, da en stolt Anders Fogh Rasmussen efter valget annoncerede, at det lykkedes ham at få over 4.000 nye venner under valgkampen.
Men risikoen ved at socialisere på nettet er, at alle kan kigge med, og at dine digitale tømmermænd aldrig forsvinder. Kalder du chefen for en nar til julefrokosten, glemmer han det sikkert i snapsens hede. Gør du det i Facebook, kan fælden klappe.
Fyret pga. Facebook
USA og England har allerede set de første fyringer og bortvisninger på baggrund af medarbejderes Facebook-profiler, og sidste år blev en københavnsk sælger bortvist fra sin arbejdsplads, fordi han på en blog havde hængt sin chef ved navns nævnelse.
»Folk skal virkelig passe på, hvad de skriver, for det er ikke et personligt netværk, selv om det ligner. Og der er ikke nogen fortrydelsesret,« siger it-konsulent Leif Limkilde Bloch, der i HK/Privat forsøger at rådgive medlemmerne om det sociale liv på nettet, så Danmark fortsat kan holde antallet af Facebook-fyringer nede.
I Danmark er det forbudt at registrere race, seksualitet, religion og politisk orientering, men med steder som Facebook har arbejdsgiverne let ved at undersøge, hvem man omgås, og dermed danne sig et ret præcist billede af en ansøgers private liv.
»Vi kan ikke se, hvad der sker før eller efter jobsamtaler. Vi må gå ud fra, at chefen tjekker dig, også på Facebook, men vi har ikke nogen mulighed for at undersøge, om han gør det,« siger it-konsulenten Leif Limkilde Bloch.
Søgemaskinen Google bruges ofte til at lave et hurtigt baggrundstjek på folk. Det nye er, at man med Facebook kan se en komplet liste over dine venner.
Også reklamebranchen holder øje med dig på Facebook, og det kan være svært at overskue konsekvenserne.
Alt det med småt
En rejse ind i Facebooks globale, sociale netværk begynder med, at nye brugere skal klikke i et lille felt for at acceptere de juridiske vilkår, inden man kan sludre med venner og veninder og se, hvad der egentlig blev af hende den lækre fra gymnasiet.
Hos Facebook fylder disse vilkår 20 tætskrevne A4 sider.
»Det kan være særdeles svært at forstå, når de mange sider er skrevet på juridisk engelsk,« siger advokat Nis Peter Dall fra advokatfirmaet Bender von Haller Dragsted, som bl.a. er specialiseret inden for internet-jura.
Han fastslår:
»Hvis ens personoplysninger først er sluppet fri på internettet, er det så godt som umuligt at få dem helt slettet igen.«
Facebook anfører i betingelserne, at de må sælge alle oplysninger om dig, kommercielt udnytte indholdet på din side i hel eller redigeret form samt indhente oplysninger om dig fra aviser eller andre steder.
Men for en gangs skyld er forbrugeren bedre beskyttet, end det lyder til.
Ifølge advokat Nis Peter Dall overdrager man ikke sin ophavsret til Facebook, men man accepterer, at Facebook får en ubegrænset, evigtvarende og overdragelig ret til at bruge indholdet på din profil til hvad som helst. Denne brugsret ophører dog, hvis man sletter sin profil på Facebook.
Så Facebook kan i princippet indsamle alle billeder af brugere, der drikker øl, og sælge dem til en reklamekampagne for Carlsberg eller stjæle et hit fra din profil og udgive sangen.
Hvis man som bruger er utilfreds med det, står man skidt.
Man skriver nemlig under på, at en retssag skal foregå i USA efter amerikansk lovgivning.
Helt præcist skal retssagen foregå på den amerikanske vestkyst i staten Californien efter lovgivning fra staten Delawares, der ligger i den modsatte ende af USA. Delawares love er nemlig kendt for at beskytte internetfirmaers interesser bedre end brugernes. Og spørgsmålet er, hvor mange danskere der har råd til at føre den slags sager, spørger advokat Nis Peter Dall retorisk.
Reklamerne jagter dig
I denne uge rejste der sig en protest fra 36.000 brugere mod en ny funktion på Facebook, der gør det muligt, at annoncører kan se præcist, hvem der har købt den nye Springsteen-plade eller Clintons biografi, og dermed gøre brugeren til reklamesøjle for produktet. Ideen med funktionen, kaldet Beacon, var ellers, at brugerne skulle kunne se, hvad deres venner har købt af spændende bøger og musik. Ikke at fortælle det til firmaer.
Det ser dog ud til, at Facebook har lyttet til protesterne.
I fredags skrev Reuters, at Facebook vil ændre den omstridte Beacon-funktion til i højere grad at respektere brugernes rettigheder.
Facebooks samlede pakke af vilkår og håndtering af brugernes private oplysninger ville ikke være i overensstemmelse med lovgivningen i Danmark, vurderer advokat Nis Peter Dall.
Men Facebook er et amerikansk firma, og efter 11. september 2001 har USA skruet ned for retten til et privatliv. Faktisk så meget, at konspirationsteoretikere på internettet hævder, at CIA står bag Facebook.
Med 50 mio. brugere, der frivilligt pumper personfølsomme oplysninger som navn, alder, fødselsdato, arbejdsplads, familieforhold, seksualitet, politisk eller religiøs overbevisning ud i cyberspace, så kunne Facebook faktisk godt ligne en genistreg fra CIA.
Står CIA bag Facebook?
Mistanken mod CIA opstår, fordi en af Facebooks første investorer, Jim Breyer fra Accel Partners, sidder i bestyrelsen med en tidligere it-sikkerhedsrådgiver fra Pentagon i firmaet BBN Technologies, der i sin tid opfandt det, vi i dag kender som internettet, det militære Arpanet.
Kobler man denne relation til det faktum, at den amerikanske regering efter terrorangrebet 11. september iværksatte den mest omfattende overvågning af landets borgere (programmet Total Information Awareness), har man begyndelsen til en interessant teori. Overvågningsprogrammet, der bl.a. skulle gøre USA i stand til at kortlægge enhver jordboers færden, blev dog fundet for ekstremt, og senatet lukkede projektet i 2003.
Indtil videre har ingen kunnet påvise, at myndighederne samarbejder med eller udnytter Facebook.
Dog har amerikansk politi flere gange i mindre skala benyttet Facebook til f.eks. at sætte en stopper for skoleelever, der arrangerer ulovlige fester med alkoholiske drikke. De unge på George Washington University i USA fandt det fornærmende latterligt, at politiet læste i Facebook for at stoppe en simpel fest, så de besluttede at gøre gengæld.
Da myndighederne sparkede døren ind til den næste øl-fest, fandt de blot en flok storgrinende studerende med sodavand og en stor kage med ”Beer” skrevet i glasuren.
Eleverne griner sikkert endnu.
Uanset om CIA står bag eller ej, så er internetbrugerne ganske frivilligt ved at opbygge et gigantisk arkiv, der vokser med ca. 100.000 nye brugere om ugen.
Meget tyder på, at Facebook bliver for sociale netværk, hvad Google er for søgemaskiner - det, alle bruger.
Og ganske som google har udvidet deres butik fra at være et lille søgefelt til at have samtlige gader og stræder på kloden kortlagt via satellit i Google Maps, så har Facebook også visioner.
Sygejournal online
I oktober i år blev det muligt at lave en helbredsdagbog, hvor du hver dag indtaster beskrivelse af smerter og symptomer og andre helbredsmæssige data, så læger i den anden ende af linjen kan analysere og vejlede. En komplet sygejournal over millioner af mennesker lyder som noget, forsikringsselskaber godt kunne tænke sig at kigge lidt i, men Facebook lover, at alle dine oplysninger er gemt bag en firewall, en digital mur, der beskytter dine data. Spørgsmålet er bare, om Facebook overhovedet er i stand til at yde den lovede beskyttelse. Eller ... faktisk er det slet ikke et spørgsmål.
For at undersøge påståede sikkerhedsproblemer med Facebook kastede to studerende fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) i 2005 et digitalt fiskenet ud over Facebook på fire udvalgte universiteter. Det lykkedes at trække alle oplysninger om samtlige 70.000 personer i land.
Facebook siger, at sikkerheden siden da er forbedret, men så sent som 14. august i år kom Facebook ved en fejl til at lægge koderne til programmet frit frem på internettet. Så vidt vides nåede ingen direkte at misbruge lækagen, men det var formentlig mere held end forstand.
Generelt fastslås det i en ny rapport fra den amerikanske handelskommission, at såkaldte identitetstyverier, hvor internetbrugere får stjålet kreditkort, bankoplysninger, telefonoplysninger, e-mail og sygesikringsoplysninger er i eksplosiv vækst.
»Vi vil helt sikkert også opleve meget mere identitetstyveri herhjemme. Vi blotter os på en måde, som vi aldrig nogen sinde har gjort tidligere, f.eks. via sociale netværk som Facebook og MySpace,« siger Shehzad Ahmad, leder af DK-CERT - en offentlig tjeneste, der holder øje med it-sikkerheden i Danmark.
At socialisere er vigtigt for mennesker, og karrieremæssigt er det heller ikke uden betydning. På nettet eller ej - de fleste job formidles stadig ved, at nogen kender nogen. Så hvad skal man gøre?
»Facebook kan være med til at skabe et godt netværk og give kontakter. Men det er afgørende, at folk ikke betragter det som et privat rum. Hvis man opfører sig, som man ville gøre offentligt, bør det ikke kunne skade ens karriere,« siger Leif Limkilde Bloch fra HK/Privat.
Man skal med andre ord ikke lægge noget på Facebook, som man ikke til enhver tid og over for hvem som helst kan stå inde for.
