Assalamu aleikum,
Der er for tiden en del debat om det tyrkiske præsidentvalg, hvor debatten bl.a. går på om premierminister Tayyip Erdogan og hans parti AKP er troende eller truende muslimer
For dem der er interesseret i at vide lidt mere om dette emne, kan med fordel lytte til nedenstående indslag fra P1.
www.dr.dk/P1/Esmann/Udsendelser/2006/11/07125904.htm
Tyrkiets premierminister
Recep Tayyip Erdogan blev født i 1954 i Istanbul. Han gik på en religiøs skole og studerede senere økonomi og handel på universitetet. Erdogan var semiprofessionel fodboldspiller i 16 år samtidig med at han arbdejdede i det private erhvervsliv. Efter kuppet i 1980 var han aktiv og gjorde karriere i Velfærdspartiet. Dette parti blev i 1997 dømt islamisk og antisekulært, og Erdogan startede senere Retfærdigheds- og Udviklingpartiet (AKP). Han blev Tyrkiets premierminister i 2003. Han er udøvende muslim.
I studiet har Frank Esmann besøg af lektor fra Syddansk Universitet, Mehmet Ühmit Necef. Med på telefon er også Per Häggström fra Institut for Euroasiatiske studier ved Uppsala Universitet samt amanuensis Claus Nederby Mortensen fra Syddansk Universitet. Et uddrag af deres kommentarer kan læses via nedenstående citat-link.